10 Northside-outfits, du vil elske at have pakket med

Hvad skal du have på til Northside? Du behøver ikke være Roskilde Festival-praktisk, men det er også en god idé at have det danske vejr og de generelle festivalforhold i tankerne. Vi har samlet 10 ting fra swappen, der hjælper festivaloppakningen på vej, så du ikke panikker over tøjkrise, mens du er afsted.

 

Floral vs. denim

IMG_1099

Vær festlig og farverig med denne helt unikke blazer, man kun kan blive glad i låget af at kigge på. Ton den ned med en denim-underdel og en afslappet top indenunder. Kan du ikke få nok knald på, så drop toppen og find en matchende underdel.

 

No-braineren

IMG_1124
Vi elsker sæt, fordi man allerede har et komplet outfit sat sammen! Desuden er det en stensikker trend, der stadig hitter, og crop toppen viser din solbrune mave frem på en lækker og elegant måde. Bomberen giver dig varmen og gør outfittet mere casual og cool.

 

Blomstret kjole

IMG_1112
Skal det være mere feminint, er denne kjole helt perfekt som festival-outfit. Den er god i det varme vejr, fordi den kan lynes ned i kraven, og stoffet køler, hvis det er varmt. I tasken kan du have alle dine essentials.

 

Army og læderstøvler

IMG_1103
Heldigvis virker army-print kun camouflerende i ødemarken. Derfor er du stadig afslappet og lækker i denne oversized jakke uden at gå i et med tapetet. Jakken er god, fordi den kan bindes om hofterne og samtidig fungere som siddeunderlag på græsset. Derudover er kjolen et elegant modstykke til jakken OG praktisk at tisse i – det kan man jo kun kalde pissesmart. ? Støvlerne egner sig perfekt til når vejret er vådt eller køligt, men du insisterer på at have en lækker sommerkjole på.

 

Skovmandsskjorten

IMG_1138
På de lidt køligere dage er en skovmandsskjorte oplagt! Ifør dig en lækker crop top inden under, og knap skjorten op, når solen står på, eller du bare har danset dig for varm. Sammensætter du skjorten med et piget skørt, skaber du en god kontrast mellem råt og feminint.

 

Til festivalsvildmarken

IMG_1127
Safari-looket hitter stadig, og vi er vilde med de lyse, dæmpede farver og det løse snit. Smid skjorten når det bliver for varmt, eller knap kjolen op, og brug den som vest for et løst, luksuriøst og afslappet look.

 

Festivalklassikere du ved virker

IMG_1180
Du kommer (heldigvis) heller ikke uden om crop toppen den her sommer. Den er som skræddersyet til et klassisk festival-look, og ser ekstra lækker ud under en oversized jakke og sammen med en højtaljet underdel. Pep et gråt-i-gråt look op med din yndlingspangfarve!

 

90’er nostalgi

IMG_1144
Bliver du også 90’er-nostalgisk af at kigge på denne romantiske, røde trøje med crepe-effekt? Sammensætningen mellem det rå, trevlede denimmateriale og den feminine top leder vores tanker hen på Mariah Carey i Heartbreaker, og vi tør godt love scoregaranti i det her ret uimodståelige festival-outfit.

 

Biker chick med discotendenser

IMG_1159
Det danske vejr kan vi desværre ikke gøre så meget ved, men vi kan hjælpe dig med at indrette dig forholdene, uden du skal gå på kompromis med den gode stil! Denne seje, rå biker-læderjakke er heeeeelt perfekt til en kold dag. Sammensæt den gerne med en festlig buksedragt eller kjole, så du får et cool look, der stadig viser, du er klar på fest og farver.

 

Praktisk i pangfarver

IMG_1166
Har man sagt A må man også sige B, og har man sagt festival, må man også sige fanny pack. Vi har fundet en festlig én frem af slagsen, der både er praktisk, nem og let som en fjer. På de varme dage er den et must, når du ikke lige har lommer til rådighed. Det her lag-på-lag-look er perfekt til en hel dag. Den lille buksedragt er perfekt i varmen, og kimonoen holder dine ben varme om aftenen.

 

….Pssst! Er du endnu ikke medlem? Registrer dig her og swap løs allerede i dag! Det er helt uden binding, og du får de første 30 dage gratis. Gogogo!

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>