6 hurtige til vores nye praktikanter

Mød vores fire nyeste skud på stammen her i Veras og se hvordan de styler kluns fra vores biks.

 

Til hverdag består Veras af et bette hold seje damer, som altid giver den hele armen. Nu har vi netop modtaget den lækreste pakke med damer, der kommer fra alt mellem Herning og København. Haps, hvor er vi heldige med sådan én optur omgang på hele fire styks friske brugt-entusiaster!

 

Så here it goes – vi vil selvfølgelig ikke snyde dig for et smugkig ind i maskineriet, så du kan møde vores nyeste skud på stammen <3 Læs med lige her, hvor du får muligheden for at møde damerne og høre lidt om, hvorfor de har fået øje på Veras og få syn for sagn, når du kan ser deres brugte stil! De har nemlig hver især stylet to alt for sprøde outfits fra biksen, som du kan hapse hjem.

 

Pssst. Hvis du selv sidder og gemmer på en #verasdame og en drøm at hoppe med på vintagevognen, så tager vi praktikanter året rundt.

 

Nok om det og nu til vores nyeste kuld! Byd velkommen til de fire nye skud på Veras-stammen:

 

Rikke, 24 læser Leisure Management på Professionshøjskolen Absalon og er knivskarp til at stable Veras Market på benene.

 

Isra, 25 læser Markedsføringsøkonom på Zealand Roskilde og puster al sin kærlighed over Veras Magazine og Instagram.

 

Josefine, 25 læser sin top-up i Design & Medie på KEA og er ekspert i at skabe  visuelt indhold til Veras digitale platforme.

 

Caroline, 23 læser designteknolog med speciale i fashion design på VIA og er genial til alt, der handler om mode og upcycling.

 

Rikke er den fødte loppedame


IG:  @rikke_damgaard. Shop outfittet i butikken: Kjole 590,- // Bluse 220,-

 

Rikke har stylet to sprøde outfits fra biksen i Studiestræde. Første outfit er denne mørkelilla kjole med en cute sløjfe og flæser i bunden – tilsat en super pæn blomstret t-shirt. Næste outfit er all-in på det skandinaviske look med lyse denim shorts, en tynd beige skjorte og vores helt egen total sprøde krave, som du kan hapse hjem lige her.

 


Shop outfittet i butikken: Skjorte 330,- // Shorts 330,- // Krave 390,-

 

Haps kraver hjem lige her

 


3 ord om dig:
Glad, perfektionistisk og genbrugselsker med stort G! 

 

Hvorfor vil du være en del af Veras: ”Jeg har fulgt Veras i et længere stykke tid og har altid været ret vild med det spændende koncept! Og så arbejder der bare nogle nice damer derinde, som jeg gerne vil være en del af.”

Hvorfor brænder du for genbrug:”Jeg synes, det er mega vigtigt at tage et ansvar for den verden, vi lever i. Og så er det bare altid fedt at kunne finde unikke ting som har en historie.”


Hvad er dit bedste genbrugstip: 
”Tag ud til provinsbyerne, der finder du de aller fineste ting.”

 

Hvilket aftryk vil du gerne sætte hos Veras: ”Jeg elsker at skabe oplevelser for andre mennesker, så derfor ønsker jeg at være med til at videreudvikle Veras’ koncepter inden for events.”

 

Fun fact:”Jeg kan bestemt ikke tåle stærk mad (altså ikke engang en lille smule).”

Isra har flair for online og sociale medier

IG: @isra_hilmy. Shop outfittet i butikken:Kjole 190,- // Taske 220,-

 

Isra har stylet to chick sommeroutfits fra biksen. I første outfit ser du en mønstret vintagesag med lyserøde detaljer perfekt matchet sammen med en af vores muleposer – haps, hva’? Som Isra siger: “Tasken fungerer lidt som et statement piece!”. Og outfit to byder på lidt af en chick med en knald rød sommerbuks og et bodysuit. Selvfølgelig matchet med vores helt egen loppetaske. 

 

Shop outfittet i butikken: Bodysuit 290,- // Bukser 220,- // V-Cycle Totebag 249,-

 

Haps din helt egen totebag hjem her

 

3 ord om dig:  Visuelt kreativ, jordnær og kulturel.

 

Hvorfor vil du være en del af Veras: ”Jeg har altid haft en oprigtig interesse i mode og tekstil. Samtidig synes jeg det er rigtig vigtigt at tænke miljø og bæredygtighed. Veras har alt det! Derfor var det oplagt for mig, at det var her jeg skulle søge ind.”

 

Hvorfor brænder du for genbrug: ”Modetendenser har det jo med (næsten altid) at vende tilbage, så for mig gi’r det rigtig god mening at tøj skal genbruges! Derudover kan man finde unikt og anderledes tøj, som jo gør det hele lidt sjovere og samtidig gør noget godt for miljøet.”

 

Hvad er dit bedste genbrugstip: ”Personligt synes jeg det er rigtig fedt at blande noget gammelt, noget nyt, noget lånt og måske endda noget blåt. Så forskellige styles fra forskellige trends og tider. Derudover kan man gøre rigtig meget med noget godt materiale. Det er ikke så meget, der ikke kan sys ind, gøres kortere eller noget helt tredje.”

 

Hvilket aftryk vil du gerne sætte hos Veras:”Jeg vil gerne bidrage med godt humør, store smil og en masse kreativt arbejde fra et nyt og anderledes perspektiv.”

 

Fun fact: ”Jeg er “uofficiel” veganer på deltid. Jeg elsker idéen om at tage hensyn til miljøet og om folkesundhed, meeeen jeg er dog ikke helt klar til at opgive kyllingenuggets og parmesan.”

 

Josefine har max styr på den visuelle kommunikation

Shop outfittet i butikken: Skjorte 250,- // Scrunchie 50,-

 

Jose (som vi kalder hende) har stylet to virkelig flotte og forskellige sommeroutfits. I første outfit er der knald på farverne  (og ja – visuelle jose kiggede selvfølgelig outfits ud fra komplementær farver). Outfit to er mere lady-like med den seje sommerhat, masser af blonder og quilt! Haps for en flot dame.

 

Shop outfittet i butikken: Skjorte 140,-

 

 

Gå på jagt efter din drømmeskjorte her

 

3 ord om dig: “Kreativ, smilende, positiv.”

 

Hvorfor vil du være en del af Veras: Jeg vil gerne være en del af Veras, da Veras er et super cool koncept, som tager ansvar og gør det på en inspirerende og kreativ måde. Det er vigtigt for mig at lave noget, jeg er interesseret i og kan stå inde for, så det ikke kun føles som et arbejde, men også som en hobby.”

 

Hvorfor brænder du for genbrug: “Jeg brænder for genbrug fordi jeg synes det er en af de fedeste måder at udtrykke sig på! Man kan finde helt unikke items, mixe og matche, bruge sin kreativitet og vigtigst af alt kan man gøre det helt uden, at det har nogen negativ indflydelse på vores miljø. Det er altså sejt!”

 

Hvad er dit bedste genbrugstip: ”Tøjet behøver ikke at have den helt rigtige størrelse eller pasform. Der kan sagtens komme noget mega cool ud af det alligevel – det vigtigste er bare, at det er kærlighed ved første blik!”

 

Hvilket aftryk vil du gerne sætte hos Veras: “Jeg vil gerne have gjort bare en lille bitte forskel i den positive retning for Veras, som jo gør en kæmpe forskel for vores alle sammens måde at tænke bæredygtighed og forbrug.”

 

Fun fact:Jeg har 4 meter og et par trappetrin til og fra arbejde”

 

Caroline er all about upcycling!

 


IG: @carolinetolstrup. Shop outfittet i butikken:Veras vest 400,- // Stribet skjorte 330,- // Shorts 60,-

 

Caro har stylet to super seje outfits med kluns fra biksen – og de er top forskellige! Første outfit er inspireret af sejlerlivet med pastello vibes og outfit to går all-in på orientalsk stemning med tørklæde om kjole og cowboytaske.



Shop outfittet i butikken:Kjole 660,- // Taske 110,-

 

 

Shop oh so oriental-looket her

 

3 ord om dig: Iderig, arbejdsom og møder folk med et SMIL

 

Hvorfor vil du være en del af Veras: ”Fordi konceptet skiller sig ud, giver en helt masse inspiration og teamet er jo fyldt med en flok seje damer! What’s not to like?”

 

Hvorfor brænder du for genbrug: ”Jeg brænder for genbrug, da jeg tror og håber på, at det bliver en stor del af fremtiden – og fordi det er mega nice at tænke på miljøet og gå på genbrugsjagt.”

 

Hvad er dit bedste genbrugstip: ”Tag dig god tid og kig det hele igennem, det er der du finder guldet.”

 

Hvilket aftryk vil du gerne sætte hos Veras: ”Jeg vil især gerne sætte et aftryk på upcycling delen, da det er der min store passion ligger og er noget jeg virkelig elsker at sidde og nørkle med.”

 

Fun fact: ”Pssst… jeg bor p.t. i Tue West’s lejlighed.”

 

 

Det var lidt om vores spritnye #verasdamer praktikanter! Hvis du selv drømmer om at arbejde med at gøre kloden til et lidt grønnere sted gennem Veras cirkulære tøjsystem, så send os en mail på contact@verasvintage.dk. Vi tager løbende nye praktikanter ind – og vi er så klar på at høre fra dig. <3

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>