Billedudpluk: Årets første julefrokost

I fredags tog jeg hul på årets første julefrokost. Og selvom jeg skulle have været til yderligere to om lørdagen, så kom jeg ingen vegne lørdag. For fredags var fest uden lige… Den hvor du dagen efter ville ønske, at du bare havde drukket halvt så mange drinks. Hvorfor er det så svært at styre fri bar?!

 

Aftens stradbadser startede med, at vi blev hentet fra arbejde i et de der ‘børne-tog’ du helt sikkert har set turister blive kørt rundt i på Strøget om sommeren. Og hvor jeg tit har tænkt: “Hvad pokker laver voksne mennesker i det?” og alligevel været lidt fristet til at lege turist for en dag. Bare for grinern skyld.

 

Men for hylan hvor var det sjovt! Helt ligesom at køre i studentervogn igennem København med musik, alkohol og masser af låååå-lååååå-lååååå og skingrer wuhuuuuuuu-skrig (fra mig!).

 

VICE julefrokosten blev holdt i det smukkeste industrielle lokale tæt ved lokomotivværkstedet (et sted derude af… Fattede ærligt ikke præcis hvor vi var – og det gjorde taxerne tydeligvis heller ikke da vi skulle hjem), men helt sikkert et lokale der er værd at holde en fest i en anden gang.

 

Og så stod den ellers på god mad, masser af drikke og standard julefrokostlege med sandheder om kollegaer (der som ny, når jeg stadig ikke kender alles navne, er lidt af en udfordring) og op-på-borde-dans. Ikke at forglemme masser af stive selfies – selvfølgelig!

 

Her lidt billeder fra aften:

Vicedk crewVICE DK Crew!

Aftens første selfie med mine røvlækre kollegaer!

Selvom jeg har købt en del nye julefrokost kjoler, så endte jeg med at tage min gamle stropløse guldkjole fra Stine Goya sammen med en blondetop fra Hofmann Copenhagen. 

  

Nogle føler selfien mere end andre. Her med sødeste kollega Victor som ikke er helt ligeså klar. Jakken er fra Monki, og fås lige her.  

Vores pimpede transportmiddel.

Med opturs kollegaer i den!

  

Og endnu et selfie med flere lækre damer!

Og endnu én lækker dame…

Billedet illustrerer slet ikke godt nok, hvor MEGA smukt der var! Men jeg håber I kan fornemme rummet. Bare sådan lidt.

Totalt blæret mad vi fik fra I’m A Kombo – og logo skrevet i en del af hovedretten, og til dessert fik vi en plastikhandske på, og så ellers lov til at finger snuppe passionsfrugt creme og macarons. Ej – bedste idé! Og Gud hvor smagte det godt!

Ingen fest uden MASSER af balloner!

Og her prøvede jeg i det mindste at få ét godt billede af mit kluns… Tror nok allerede lidt for beruset til det…

Og aften sluttede selvfølgelig af med revnede strømpebukser, toiletselfies (ALT FOR MANGE!), og frådern natmad! Nårh, ja… Og dagen derpå vågnede jeg ikke bare op absurd mange tømmermænd, men også feber – og ubehageligt mange snaps på min snap-historie, hvor jeg virkelig føler mig selv. Også selvom læbestiften nærmest ligner mørke lilla lipliner på den forkerte side af læben. Åh. Åh. Åh. Og så på den igen næste weekend… Dejlige december måned altså!

Og hvis du gerne vil feste med VICE (og du bor i Århus), så kom forbi til magasin launch fest d. 17 december. Se mere på facebook.

// Rebecca Vera

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>