Ligesom jeg ikke troede, at jeg skulle afsted på ferie, som en ægte ferie for at slappe af og for engangs skyld ikke fikse ting, være ved telefonen eller tjekke min mail. Så har jeg jo mistet min kuffert, og det l***e selskab kan ikke engang lokalisere min kuffert. De ved ikke om den er i London eller i København, og mig som troede jeg var safe med 2,5 times mellemlanding og kun et stop undervejs. Nej.
Udover det, så får jeg latterligt 750 kr i tre døgn fra min forsikring. Og ikke en krone mere, med mindre mine ting er forsvundet, men først noget de kan forsikre mig om 21 dage. Og flyselskabet dækker heller intet, da jeg havde to bagage som jeg havde tjekket ind med, og den ene er ankommet. Som var en tom backpack med tre magasiner, som jeg blot to med, så jeg kunne bruge den i de to uger jeg skal oppe nordpå og rejse med min kusine… Sååå deeet. Hold kæft, hvor er jeg ked og frustreret, og jeg magter ikke at bruge flere kræfter eller tanker på det, for der er ikke en skid at gøre. Men ligesom jeg troede, at det ikke påvirkede mig, så trillede det sgu en tåre ned af kinden i dag. Hvordan kan jeg være så mega uheldig altså??!
Ellers så har jeg det godt. Jeg har sygt grinern over, at folk er så bittesmå. Altså virkelig mikriskopiske små. Vi sidder på børneplastikstole, hvor mine ben nærmest rammer mit bryst idet jeg bevæger mine spisepinde i munden, jeg kan ikke passe halvdelen af deres tøj (en str. S her svarer til XXS i DK), og det er nærmest umuligt at få en str. 38 i sko, og hvis jeg er så heldig de har, så er den hvert fald et nummer, hvis ikke to numre mindre end danske størrelser. Har aldrig følt mig stor, føler mig dog en smule kæmpe herovre.
I går spiste jeg suppe til aftensmad for blot 4 kr. (fatter ikke hvordan det kan være så billigt), og så bevægede mig ud med hele dansker udvekslingsflokken. Først på en hjernedød rooftop, dernæst i backpack Jomfru Anegade helvede, med lattergas balloner og buckets til en 20’er, for senere på aften at ramme en undergrunds techno klub, så var noget af det svedigste!
Og selvom jeg kampsvedte, og drak deres lokale alt alt alt for stærke alkohol med den farlige Redbull, som kun fås i Asien (har semi 5 gange styrke af dansk tror jeg det er), så har jeg jeg ingen tømmermænd haft. Jeg er overbevidst om, at det er fordi jeg igen har sovet 10 timer, og vågnet af mig selv. Ikke noget med at stille vækkeur, snooze i et væk og vågne med sæt om natten, fordi mine tanker fyrer derud af, nej. Det er seriøst hvad ferie drejer sig om. Sove til jeg vågner af mig selv, og på trods af at dagen måske er kortere, så er den så meget federe!
Ellers chillet ved en rooftop pool på 27. etage, hvor nogle af mine kusines venner bor. Overvejer seriøst om jeg skal flytte hertil?! Helt græsk guddommeligt, men den vildeste skyline udover hele Ho Chi Min, og været på et overdådigt glitter, plastik fantastic marked med alt hvad hjertet begærer af silke og fakeness lir. En god blanding af Vietnamesisk lækkerhed og kinesisk gøgl som er let antændeligt.
Jeg er jo på jagt efter nogle sneakers, en varm trøje, et par lange bukser, og heldigvis også en bikini (og deo, har stadig ikke fået købt en…), så jeg ikke dør af kulde (!) før mig og Lærke begiver os i ægte backpacker stil oppe nordpå i smuk natur, og 2 grader om natten!! Fatter egentlig ikke, at jeg tager til Vietnam og så gør jeg sådan noget her på eget initiativ…. Men jeg glæder mig max! Også lidt til at jeg ikke har så meget adgang til WIFI, jeg er jo en smuuule afhængig…
Endnu en dag i paradis. Hej Hej så længe??
// Rebecca Vera