Fra fodboldtrøjer til pastelkjoler – mød en af vores Aarhus #verasdamer, Monica

Vi har det max optur over, at Veras Market skal til Aarhus!! Vi glæder os simpelthen så meget til at møde alle jer aarhusianske #verasdamer og mænd, når det går løs på Godsbanen den 8. november. Vi har snakket med én af de labre #verasdamer, som joiner os på markedet med en stand <3 

 

Vi er helt vilde med, at Veras Market kommer til Aarhus den 8. november! I den anledning har vi snakket med super seje Monica Strandgaard, som sælger ud af sit tøj, og det skal I virkelig glæde jer til, for Monicas garderobe er fyldt med flotte pasteller og mønstre. 

 

Læs med nedenfor når den 23-årige sønderjyde, Monica, fortæller om hendes kærlighed til genbrug og hvordan hendes passion for mode startede. Pssst: du kan også få et snak-peak på nogle af de flotte ting hun sælger Veras Market den 6. september. Vi håber du vil læse med, og så ses vi jo bare den den 8. november på Godsbanen i Aarhus.

Vi glæder os til at se jer!

 

Kærligst,

Damerne bag Veras

 

 

 

Hvordan startede din passion for mode?

“Jeg har egentlig været interesseret i mode det meste af mit liv. Hvis ikke hele mit liv. Også dengang jeg som barn insisterede på kun at gå i fodboldtøj (jeg var stor fan af EFB). For mig har det altid handlet om at udtrykke mig og min personlighed i mit tøj. Dengang interesserede jeg mig for fodbold. I dag er jeg meget mere til pastelfarver og flagrende kjoler. Jeg synes, det er interessant, hvordan forskellige mennesker udtrykker sig på forskellig vis. Jeg kunne sidde at kigge på folks tøj hele dagen, hvis jeg fik lov.”

 

 

Hvordan vil du beskrive din stil?

“Jeg vil beskrive min stil som værende farverig, feminin og legesyg. Jeg kan godt lide at eksperimentere lidt, og jeg har absolut intet imod at mikse forskellige mønstre på kryds og tværs. Jeg tror, andre godt kan synes, at min stil er lidt for meget, men jeg finder virkelig energi og selvtillid i mit farverige tøj, og det gør mig glad at kigge ind i et klædeskab fuld af farver og mønstre.”

 

Vi synes det ser så optur ud, når Monica mikser både farver og forskellige mønstre! 

 

 

Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil?

“Jeg kan virkelig godt lide at mikse nyt og gammel. Jeg synes, det er med til at give personlighed og kant, og jeg elsker at finde unikke og gode fund, som andre ikke nødvendigvis har eller kan få fat i på samme måde, som når man køber high street.”

 

 

Hvad er det genbrugstøj kan, som nyt tøj ikke kan?

“Uha, det kunne jeg snakke om længe. Men jeg skal forsøge at gøre det kort. Genbrug kan virkelig meget. For mig handler det både om at bruge og ”cirkulere” det tøj, som allerede er købt, i stedet for at tilføje mere til verden. Der findes jo  meget smukt tøj derude, og ofte kan du finde lige dét item, du har kastet din kærlighed på – endda til en langt bedre pris. Så man kan både finde sin indre krejler frem, spare penge og give noget tøj et nyt liv, som det fortjener. Og så kan man jo også bare finde noget helt unikt, der giver ens garderobe og stil en masse personlighed.”

 

Hvad har du af forventninger til det første Veras Market i Aarhus? 

“Jeg ser frem til prøve det for første gang – både Veras Market men også at sælge ud af egen garderobe på et marked. Det har jeg faktisk ikke prøvet før. Så glæder jeg mig selvfølgelig til at se en masse (shoppe)glade mennesker samt mærke den særlige stemning, der altid er på sådanne markeder.”

 

Se lige alt det lækre kluns Monica har i sin garderobe. Hendes stand kan da kun blive fyldt med farverige lækkerier <3 

 

 

Snup din stand til næste Veras Market i Aarhus

 

 

 

Tjek lige nogle af de lækre kjoler, som du kan finde i Monicas stand 

“Jeg sælger blandt andet de her to grønne kjoler. Min helt store svaghed er kjoler. Jeg går stort set aldrig i andet. Derfor har jeg også alt, alt for mange. Jeg synes egentlig, at jeg sådan helt overordnet er ret god til at sælge mine ting sådan løbende, så der er plads til nyt, men jeg kan indimellem godt have lidt svært ved at skille mig af med nogle af tingene. Meget af mit tøj har jeg jo haft gode minder i. Men det er meget vigtigt for mig at sørge for, at alt, jeg ikke bruger jævnligt, kommer videre til nye hjem. Tøj fortjener at blive brugt – det skal ikke bare hænge i skabet. Udover disse kjoler kan jeg også afsløre, at der nok også kommer til at hænge et par Stine Goya-kjoler i min stand. Jeg vil gerne have en god blanding med – alt fra H&M til Stine Goya til vintage. Det repræsenterer min garderobe ret godt.”

 

Okaaay nogle flotte kjoler Monica sælger, dem kunne vi altså godt tænke os at få fingrene i! 

 

 

Shop lækre kjoler på webben

Er der noget du selv håber på at finde på Veras Market? 

“Jeg skal helt sikkert rundt at kigge på de andre stande, og hvis der tilfældigvis skulle være en smuk vintage-, Stine Goya- eller Gannikjole i den rette størrelse, kunne det godt være, jeg faldt i. Eller bare noget andet smukt jeg umuligt kan leve uden.”

 

Hvad er dit bedste genbrugsfund?

“Jeg har gjort virkelig mange gode genbrugsfund gennem tiden, men jeg tror næsten, det må være et par helt almindelige, sorte businessbukser, jeg fandt for omkring 5 år siden. Det er sjovt, for jeg går nærmest aldrig i sort, og de kommer heller ikke så ofte på længere, men jeg synes, de er gode at have som et basisitem, og så kostede de kun en flad 20’er. De er virkelig blevet brugt og repareret flere gange, og det kan noget helt særligt, synes jeg.”

 

En god habitbuks går man bare heller aldrig galt i byen med!

 

 

Monicas garderobe bugner med lækkert kluns, så vi kan slet ikke vente med at komme til Aarhus den 6. september på Godsbanen! Vi glæder helt vanvittigt meget til at slå dørene op for årets første loppefest i Aarhus – ses vi? <3

 

Stande til den 8. november er fuldstændig udsolgt, men fortvivl ej, der er nemlig stadig stande til den 17. januar – find dem lige her. Hvis du bare har lyst til at kigge forbi og tjekke alt det labre kluns ud, så husk at deltage i vores begivenhed lige her!

 


 

 Veras Market kommer til Aarhus d. 8. november 2020 og 17. januar 2021

Køb loppestand fra 350,- og lej dit bord og tøjstativ her

 Èntre 35,- og 25,- i online forslag

Shop brugt fra 80 private stande

Byt dit tøj til point og shop gratis i Veras stand

Alt i Veras stand 40,- og 5 stk. for 100,-

 Veras Market afholdes i Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>