Gravid i 9. måned: 10 ting, jeg blev mest overrasket over i min graviditet

Vores helt egen Kat er max preggo, på barsel og mommy-to-be for allerførste gang, så nu deler hun ti ting som hun ikke vidste om det at skulle være mor.

 

På et tidspunkt indenfor de næste 3 uger bliver jeg mor. Men selvom jeg har haft laaang tid efterhånden til at forberede mig, er jeg ikke rigtig “klar” til at blive mor. For er der især én  ting jeg har lært i de sidste 9 måneder af mit liv, så er det, at jeg virkelig ikke ved en skid om at skulle være mor.

 

Jo mere jeg læser om dét at skulle varetage en baby, jo mere går det op for mig, at jeg jo virkelig ingenting ved. Og dét er især blevet understreget af alt det, jeg har fundet ud af undervejs i graviditeten, som jeg ikke vidste om at være gravid. Og hvis jeg ikke vidste noget om at være gravid, så kan man da være sikker på, at jeg heller ikke ved noget om dét, der kommer efter! Helt overordnet set har jeg reageret på min uvidenhed på to måder:

 

1) Dyb grundangst over hvad fanden det er, jeg har kastet mig ud i fordi jeg jo virkelig ingenting ved, og at jeg da virkelig ikke kan forvente at skulle varetage og holde en baby i live, og hvorfor jeg overhovedet skulle lave en baby, når jeg nu lige havde det så godt?

 

2) Besluttet mig for, at det er ligegyldigt at jeg ingenting ved, for det at blive mor er ikke noget man kan læse sig til alligevel – det skal man lære undervejs. Og at det hele nok skal gå – jeg skal alligevel finde min egen måde at blive mor på.

 

Jeg ville ønske, at jeg bare var en ren 2’er – men helt ærligt, så har har jeg svinget som et pendul mellem de to alt afhængigt af humør og hormonniveau. Jeg er dog efterhånden landet mest på mulighed nummer 2, for det faktisk er ret belastende at rende rundt og være angst hele tiden, og det hjælper bestemt ikke, når man nu skal føde lige om lidt, (også) at være reel skrækslagen over det, der kommer efter. Derfor har jeg valgt at se min grundlæggende uvidenhed som et sødt, kært karaktertræk, en slags sidste farvel til mit liv som uvidende ungmø, inden jeg begiver mig ud på rejsen som den (forhåbentlig) erfarne og robuste mor.

 

Derfor har jeg lavet denne liste, over alt det jeg ikke vidste, om perioden op til moderskabet. Måske kan du bruge listen til at grine lidt af eller endda genkende et par ting, hvis du selv er i gang med eller har groet et nyt liv inde bag mavedellen. Ellers er den mest for at minde dig om, at du ligesom jeg, nok heller ikke ved en dyt – og at det  nok skal gå alligevel. You’ll learn while you live, er det ikke det, de siger?

 

Kærligst,

Kat

 

1. At man ikke pludselig elsker andres børn, bare fordi man er gravid

Jeg havde sådan en idé om, at man som gravid blev et lidt mere rummeligt og moderligt væsen, som sådan kunne nikke sødt og smile af de små skrig og uvornligheder som små børn gør, fordi nu var det jo snart ens egen tur.

 

Nope – om noget blev min lunte bare kortere. Klip til at man står svedende og tørstig i BabySam (hvor der altid, altid er skrigende børn, vidste i det?) og prøver bare at købe 10 bodyer og nogle ammeindlæg på tilbud, mens flere små børn henvender sig, spørger hvad man hedder og om man har en baby inde i maven, og hiver lidt i bukserne der allerede er på vej ned, fordi de ikke kan komme langt nok op over maven længere. Og forældrene må genne børnene væk, fordi de godt kan se at den gravide dames grænse er liiiiige ved at være nået.

 

2. At jeg fik for sindssygt lyst til at bygge rede

 

I starten af min graviditet var jeg sådan mest: Baby har ikke brug for andet end sin far og mor, og vi skal ikke have særligt mange ting, det er dyrt og unødvendigt. Vi skal bare nyde den sidste tid som duo.

 

Skift til: 4 uger inden termin og min hjerne gik komplet i hormonelt redebyggeri-selvsving. ALT skulle laves om, hele lejligheden lignede lort og jeg havde ikke engang fået hentet de der gratis babypakker i supermarkederne! Jeg kiggede på min mand (der i øvrigt, ikke fungerer særlig godt med forandring..), lavede en lang liste og satte os så begge to i sving med at fikse og gøre færdigt. Listen er ikke færdig endnu, men noget af det jeg bl.a. har fået lavet herhjemme er:

 

  • Ryddet op i ALLE skabe i hele lejligheden, sorteret ALT (lige fra køkkenudstyr til bøger og garderobe) og pakket ALT unødvendigt ned i flyttekasser i kælderrummet (manden har pakket – jeg kan ikke løfte..).
  • Puttet folie på vores sofabord, købt et nyt (som jeg fik manden til at hente), puttet det gamle sofabord på altanen, returneret det nye (som jeg fik manden til at aflevere) og sat det gamle sofabord tilbage, fordi det alligevel fungerede bedst.
  • Ordnet min pension, lagt budget for vores økonomi post baby, haft møde i banken om vores økonomiske fremtid.
  • Fået lavet vores scrapbog fra vores bryllup sidste sommer færdig (meget vigtigt at nå inden baby kommer..).
  • Vasket dyner og gjort hovedrent i hele lejligheden. Som i – ALT er blevet vasket ned; køkkenskabe indvendigt, ovn, mikroovn, paneler, altan, alle gulve. Vi ejer ikke en gulvskrubbe, så jeg besluttede mig bare for at skrubbe gulv på alle fire. 2 uger inden termin.. Jeg har endda rengjort filteret i støvsugeren.
  • Skiftet alle plakater i lejligheden. To gange.

 

Note to self: redebyggeri-genet rammer nok de fleste. Jeg har i hvert fald været voldsomt meget mere ramt, end jeg havde regnet med – og jeg har på mange måder haft mere travlt i min barsel end jeg havde inden. #meltdown

3. At det ikke er 10 cm i selve Vag’en – men bare oppe ved livmoderhalsen

 

Okay, i har alle hørt om at kvinden skal være udvidet 10 cm før man kan føde, ikke? Ellers har i hørt det nu. Jeg havde i hvert fald. Men jeg troede da, at det var selve Vag’en, der ligesom skulle udvide sig 10 cm, så der var plads til baby kunne komme ud.

 

NOPE. Det er det ikke. Det er “bare” oppe ved livmoderhalsen, altså den der ligesom lukker af ind til baby – det er dét, der skal åbne sig 10 cm. Også skal man “bare” presse baby ud af Vag’en, der er SAMME STØRRELSE som den altid har været!!!! Hvordan, spørger jeg bare? Der er jo knapt nok plads til en menstruationskop! Av for filan…

 

 

4. At man ikke nødvendigvis glæder sig

“Åh, glæder du dig ikke”? Det er jeg godt nok blevet spurgt om mange gange. Og man får næsten lyst til at sige JOOOO, når man ser folks entusiastiske og glade ansigter. For man ved, at de bliver sådan lidt lange i ansigterne, når man svarer ærligt retur.

 

Men jeg synes det er enormt svært at glæde sig til noget, jeg ikke ved, hvad kommer til at indebære (udover helt sikkert manglende søvn). Det betyder dog ikke, at jeg ikke glædes over min graviditet eller syntes det er en dejlig ting. Jeg kan bare ikke glæde mig med sommerfugle i maven, som jeg kan glæde mig til en rejse, et spa-ophold eller en længe ventet Aperol-aften med pigerne.

 

Jeg troede, at den der glæde ville komme med tiden, i takt med at det hele blev mere virkeligt. At jeg ville gå og glæde mig til at blive mor og møde den lille ny. Men guess what? Baby er stadig inde i maven. Det er stadig meget svært at forstå. Jeg er stadig bare mig. Jeg er nok bare sådan mere “jeg skal se det, før jeg tror på det, typen”, har jeg fundet ud af.

 

5. At de der humørsvingninger også rammer mig

Jeg har altid set mig selv som et ret rationelt, tænkende menneske. Og jeg var af den opfattelse, at jeg nok ikke ville ændre synderligt adfærd under min graviditet – og det skulle i hvert fald ikke gå ud over min mand, at jeg var gravid.

 

Skift til: Jeg står grædende i metroen, fordi jeg har glemt mit rejsekort og overtaler min mand til at komme ned til metroen med det, i stedet for jeg skal gå tilbage. Jeg bryder grædende sammen bag rattet i P-kælderen på Hvidovre, fordi der ikke er nogle P-pladser, og nu kommer vi for sent til vores scanning, også dør baby. Jeg bliver edderstikrasende på min mand, fordi han serverer et stykke tærte til aftensmad, som jeg synes er alt for lille (og jeg tænker, at det er den mængde mad han tænker, jeg “fortjener”… Han tænkte bare, at jeg kunne tage mere, hvis jeg ville. Jeg spiste hele tærten).

 

6. At jeg aldrig har været rigtig sulten, før jeg blev gravid

Inden jeg blev gravid, var jeg meget sådan i symbiose med min egen krop og sultfølelse, og kunne godt sige nej tak til chokolade hvis jeg ikke rigtigr havde lyst. Jeg spiste til jeg var næsten mæt, og ikke mere end det – og havde altid rimelig stabilt blodsukker.

 

Klip til, at jeg pludselig kunne spise dobbelt så meget til frokost som jeg plejede. At jeg en morgen spiste ikke bare en portion müsli, knækbrød og æg – men også en kotelet og en rugbrødsmad til morgenmad, og at jeg vågnede sulten om natten. Altså vågnede ved at min mave knurrede hårdt, og at det føltes som et stort hult hul inde i maven, der bare skulle fyldes NU! Og i øvrigt, aldrig kunne sige nej tak til snacks længere. Jeg forbød min kollega at købe kiks til Veras, fordi jeg kunne kværne en helt pakke, og alligevel gik jeg altid på jagt efter lidt lækkert hver eftermiddag i køleskabet. Heldigvis har vi sjældent sukkersnacks på Veras HQ, ellers var jeg endt et heeelt andet sted.

 

Jeg vidste ikke hvad sult var, før jeg blev gravid – det er helt sikkert.

7. Hvor dyre stofbleer er – og hvor svære de er at sy selv

Stofbleer – de der grimme stykker stof, som man altid har med sig, når man er nybagt forældre. Yes – kan du sige 3 for 100,- hvis de skal være lækre? Og nogle siger endda, at du skal have 60-80 stykker! Det er virkelig et problem, når man hader at bruge penge på kedelige ting som strømper – og dermed også stofbleer.

 

Nej, det gad jeg ikke, tænkte jeg. Jeg kunne da bare sy nogen selv! Ned på mit lokale loppemarked, finde en masse pænt bomuldsstof og hjem med mig. Jeg tog tid – det tog 8 minutter at sy én stofble. No problem. Problemet var bare, at det var syggo kedeligt at sy stofbleer. Og pludselig var der 2 uger til termin og jeg havde stadig kun syet 2 stofbleer.

 

Klip til: Den kommende mormor har besluttet sig for at købe og betale (JA TAK) for stofbleerne til det kommende barnebarn. Så lærte man det.. (ps: Vi har købt 24 i alt).

 

8. Hvor mange slags barnevogne der findes

Wooooow et show. Altså, det er jo en helt videnskab? Drejehjul, langt liggemål, kombivogn, regnslag, kopholder, madras og solsejl. Ord jeg ikke anede, jeg skulle kende for at købe en barnevogn, men dét er bestemt ikke simpelt, venner! Og meningerne er mange, alle veninderne anbefalede noget forskelligt, og det er jo bestemt ikke småpenge man skal kaste efter sådan en vogn.

 

Så jeg tog den mest fornuftige beslutning: Jeg købte den vogn, jeg syntes var pænest.

 

Næsten da. Jeg måtte ikke købe en retro barnevogn, for “de er ikke praktiske” siger de kloge, så vi endte med det, der mindede mest om. Bum.

 

9. At det virkelig kan være dumt at løfte tungt i din graviditet

Jeg har altid anset mig selv som rimelig stærk, og det der med ikke at løfte, det tænkte jeg ikke rigtig var gældende for mig. Jeg gik jo stadig til styrketræning, holdt mig i form og sådan. Langt hen af vejen i min graviditet gik det fint med at løfte diverse ting, selvom jeg holdt mig fra de helt tunge ting. Jeg tænkte, det mest var min ryg jeg skulle passe på.

 

Klip til, at jeg på Veras Market i januar beslutter mig for at løfte et par skilte, og ret pludseligt får viiirkelig ondt helt dernede ved tisseren. Jeg aner ikke, hvorfor filan det gør ondt dernede, og tillægger det ikke videre værdi. Det var så mit bækken, venner – det gør ondt heeelt dernede hvis du overbelaster bækkenet i din graviditet. Og det tog så godt halvanden måned, før dén smerte forsvandt, og set i bagklogskabets lys skulle jeg jo helt klart havde ladet nogle af de andre damer løfte de skilte. Så med-gravide: Selvom du sagtens kan løfte, selvom du er stærk – så pas på! Det kan ramme pludseligt og bækkensmerter er seriøst ubehagelige.

 

10. Hvor svært det er at gå på barsel

Jeg havde altid tænkt, at det blev deeejligt den dag jeg skulle gå på barsel. Så kunne man få en pause fra arbejdet og en masse tid for en selv.

 

Klip til: Jeg står tudende på den sidste arbejdsdag og siger farvel til alt det, jeg ved, jeg er dygtig til. For kun at skulle sige hej til alt muligt andet, jeg ikke aner en dyt om. Den første uge af min barsel var faktisk rigtig forfærdelig, for jeg blev kastet direkte ud i den der reaktion nummer 1, vaskeægte grundangst over mit kommende liv som mor. Og hvem var jeg overhovedet, hvis jeg ikke var noget i forbindelse med mit arbejde? Klarer de den alt for godt uden mig, og får de overhovedet behov for mig når jeg er færdig? Glemmer jeg alt, og bliver uduelig til mit arbejde?

 

Jeg har nu vænnet mig mere til tanken, og er ved at finde lidt mere ro i det. Det hjælper nok også, når der kommer en mere reel grund til for mig at være på barsel: altså baby uden på maven, ikke inde i maven.

 

Det var de 10 ting, jeg alligevel blev mest overrasket over i min graviditet. Har i andre, så byd endelig ind i kommentarfeltet – og lad os sammen styrke uvidenheden og det naive moderskab! <3

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>