Hjemme godt, men ude bedst (!)

Der har været lidt stille på bloggen over weekenden. Jeg har havde lige brug for at trække stikket et par dage.

Hvis ikke I har bemærket det, så har jeg været i (mit andet hjem) Tel Aviv siden i mandags. Og jeg er ikke blevet mindre glad ved at være der – det er den bedste by! Kom afsted med jer! Direkte for 1200 T/R med Norwegian på en heldig dag.

Og sikke det var tiltrængt, at koble af, og dø på en strand med en kæmpe frozen margaritha i hånden, mens jeg oversavlede 50 olierede smukke mørke (overdrevet lækre) israelske strandløver springende for(an) én (eller fordi de spillede strandtennis). Dèt er livet.

En spontan idé min ven Jakob og jeg fik, da vi var ved at gå kolde over det danske ‘sommer’ vejr. Som jo er same old story. Alligevel så irriterer det mig så grænseløst, at jeg har ventet siden oktober i otte laaaaange måneder på, at det skulle blive sommer, og nu er der gået to af de ‘fire danske sommer måneder’ – og det er stadig ikke en skid sommer.

Det er altid lækkert at komme hjem, men jeg kunne nu godt altid liiige bruge en dag ekstra. Bare én.

Hjemme godt, men ude er altså bedst, hvis man spørger mig.

Og jo. Når jeg sidder i flyveren, så glæder jeg mig da altid lidt til at komme hjem, men idet at jeg lander i Kastrup Lufthavn, så har jeg oftest mere lyst til at tage et fly direkte tilbage. I sær når stedet imødekommer mig med følgende:

  1. Socialt samvær forsvinder: Ligeså sociale folk er på deres ferier, så rammes folk af en øjeblikkelig ‘jeg-har-endelig-godt-4G-net-jeg-skal-bruge-30-min-med-min-mobil’. Der er så grinern at se på. Alle går og kigger ned i deres telefoner fra de øjeblik de forlader flyet, og mens de venter på baggage, til at de går ud i ankomst terminalen. Som om der er sket noget vildt vigtigt på de 5 timer hvor jeg ikke har været online. Som jeg er gået glip af endnu en hate post om dansk politik eller det danske ‘sommer-vejr’. Not.
  2. Toiletbesøget er stadig klamme: Ligeså meget som jeg har glædet mig til at tisse på et dansk rent ‘lækkert’ toilet, så får jeg det altid lidt stramt når mit første besøg skal være på et varmt sæde, hvor der mildest talt altid ‘dufter’ af indelukket sød tis. Som om folk inden mig ikke har drukket vand i ti timer. Puha.
  3. Ikke tanned nok: Jeg ser mig selv i spejlet, efter jeg har tisset, og jeg er aldrig så lækker brun som jeg troede jeg var. Altså mine ben er altid blegere end forventet, og hovedet (og næsen) mere over i en rød nuance end brun.
  4. Gråt, hvidt, sort og trist: Jeg ved ikke om det er fordi det typisk dansk er være et brokkehovede, men altså det er SÅ tydeligt at mærke, at nu er man landet i et land hvor det triste vejr smitter af på folks humør, og påklædning, og den eneste fællesnævner der er (for de trætte folk som tydeligvis slet ikke vil ud i ankomsthallen) at brokke sig. En virkelig kedelig måde, at slutte sin ferie af på.
  5. Vejrforholdet: Vejret jo altid dårligere i Danmark end fra den destination hvor man kommer fra. Altid. Jeg bliver altid så skuffet. Åh….
  6. Ingen opmærksomhed: Nok fordi jeg nok oftest rejser til varme lande, og i sær Israel, hvor der jeg er ‘special’ fordi jeg er blondine. Så er noget af det jeg skal vænne mig allermest til (uden at det lyder helt forkert), at det nu er det slut med at være en lækker opmærksomhedstagende kvinde, men bare en del af pøblen.

Og når det så er sagt, så er det fantastisk at ligge sig i sin egen seng og sove efter en lang flyvetur. Nok det bedste i verden. Og nok grunden til at der er nogen som har opfundet: “Ude godt, men hjemme bedst.” Altså det må da være derfor, ik?

Nu pakker jeg igen. For jeg på skal på Roskilde Festival for tiende gang i morgen, og jeg glæder mig – også til at sove på en luftmadras!

2 kommentarer
  1. Hej! Jeg kan ikke være mere enig: “hjemme godt, men ude er helt klart bedst”. Vendte hjem til DK 1. maj efter 3 1/2 i Tel Aviv. Flyt derned siger jeg bare, det er det bedste sted! Byen er magisk og israelere de smukkeste mennesker i verden.

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>