Kom med til Coachella!

Som du sikkert har opdaget i dit feed, så har 2016-udgaven af Coachella Valley Music and Arts Festival løbet af stablen over de to sidste weekender, hvor min veninde Charlotte Rønn Dons, lidt er en musiknørd, som blandt andet arbejder på P3, har været afsted.

 

Udover at hun er én af mine bedste veninder, så er hun alt for optur at være på festival med! (Det er tydeligvis rigtig vigtigt for at være min ven…). I ved, den type som altid har et program på sig, og downloadet app’en, og sat sig ind og bruger alle de features der gør det ekstra dejligt for én bare at følge med. Så er hun jo også bare optur at feste med, og forstår sig både i at nyde musikken og gøre en mindre fed oplevelse til noget sjovt.

 

Hun har kickstartet festivalsæsonen på Coachella i Californien, som jeg de sidste par år har drømt om at komme til! Seriøst, bare dét at vejret er så godt, at jeg kan rende rundt i små lårkorte shorts døgnet rundt ville pt. gøre det for mig. Fordi jeg savner sol, sommer og de næste måneders festivaler max, så har jeg spurgt Charlotte om hun vil lave et gæsteblogindlæg derfra. Hun sagde selvfølgelig ja, så tag godt imod hende! Var du ikke allerede træt af at se det på snapchat, så bliver du rigtig træt nu. SERIØST! Jeg MÅÅÅÅ afsted næste år!!

 

Charlotte skriver:

 

Coachella har i mange år været en våd drøm for mig. Det er det ultimative inden for festivaler og i år fik min veninde og kollega, Gyrith, og jeg chancen for at prøve det. Og jeg kan kun anbefale at få Coachella på din bucketlist!

 

Praktik og location: Palmer og høj solskin klæder en festival ualmindelig godt. Coachella ligger som en oase midt i ørknen. Sand, støv, mere sand, meget mere støv og så en plet med grønt græs, store palmer og flotte, farverige kunstinstallationer. Det fungerer! Der er et campingområde tilknyttet og jeg kan næsten ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det må være at vågne op i et telt, når temperaturen runder 35 grader. Av av av. Heldigvis havde vi gjort som de fleste: lejet et hus i Palm Springs og vågnede i air condition og med egen pool uden for døren. Endnu en ting som går virkelig godt sammen med festivallivet.

 

Rent praktisk så fungerer Coachella sådan, at festivalen bliver afholdt to weekender i træk. Samme lineup, location osv bare med nye gæster. Sidste år blev der solgt 200.000 billetter. Dertil kommer de inviterede, artister, presse og rygter siger, at mange slipper ind uden billet. Det er altså en KÆMPE festival. Der er ingen frivillige på festivalen, som vi kender det fra de danske og billetten er også noget dyrere end vi ser hos de danske festivaler.

 

Menneskerne: Jeg har sjældent set så mange flotte kvinder og mænd på et sted. Seriøst. Folk er sexede og viser det gladeligt frem. Mange piger har kun en badedragt eller hotpants og bh på. Der er røv og bryster alle vegne. Mændene har bar overkrop og tydeligvis brugt lang tid på den. Hold fest hvor lækkert. Man bliver jo bare et gladere menneske af at have halvnøgne lækre mennesker omkring sig. I hvertfald på den her måde. Jeg tror nu aldrig, at jeg er blevet lykkeligere af nøgenhed på Roskilde. Men det skyldes måske, at der oftest er tale om en bleg indie-fyr, som ikke har været i bad i tre dage. Men på Coachella er han ren og veltrænet. Tak for det.

 

De fleste gør ret meget ud af sig selv. Folk er velklædte og har tænkt over outfittet. Damerne kører en stil, som vel bedst må betegnes som en kombination af boheme og slutty. De er feminine og vælter sig i frynser, blomster, bar mave og fletninger. Ingen sporty look med en bæltetaske om maven. Desuden så slipper man for de forfærdelige kostumer, som mange folk (God knows why!?) iklæder sig på Roskilde. Altså ingen gymnasie-elever som leger Borat eller har taget tåbelige ting på hovedet… (ret skal være ret, så lad mig benytte lejligheden til at give min mest dybfølte undskyldning til alle Roskilde-gæster residerende i C anno 2006, nærmere betegnet de uheldige naboer til en såkaldt pige-junglelejr. Nej men virkelig, undskyld.)

 

Nuvel.. Menneskemængden er blandet, men der er klart en overrepræsentation af de unge, fashionable rich kids fra Californien. Folk er virkelig imødekommende og søde, men selvfølgelig også tilpas overfladiske på bedste amerikanske maner. Folk kommer hen og fortæller en, hvis de synes, at man rocker en god stil, og man taler med hinanden, når man står i kø. Jeg elsker det. I Danmark gør vi det kun, når vi er fulde, og det har jeg aldrig helt forstået. En anden fordel i forhold til de danske festivaler er, at du ikke risikerer at snave med din bedste venindes fætter, fordi du er så langt væk hjemmefra. Win!

 

Festen: Festivalen lukker ned ved 01-tiden og lad os nu sige det, som det er: når man er bekendt med den danske bevillingslov, føles det sgu lidt mærkeligt. Derudover må man kun købe alkohol på aflukkede områder. Så man skal drikke sin kolde fadøl eller drink derinde, og herefter kan man så gå ud og høre koncerter. Det er latterligt. Forestil dig at stå midt i ørknen i 30 grader og høre et bragende fest-act, som Calvin Harris eller Major Lazer og ikke kunne skåle med din makker i en stor fadøl, hvis du har lyst.

 

De fleste er (måske af samme grund) mere civiliserede end på Roskilde. Dér minder Coachella mere om Tinderbox og Northside. Det er meget få, som vælter rundt, og der er ikke mange, som virker super påvirkede. Meeeen altså der lugter konstant af hash, og folk smugler da også booze ind på de mest gakkede måder. Men det hele virker ordentligt. Eller måske bare amerikansk? Et glimrende eksempel er, at efter tre dages festival har jeg set to mennesker tisse. To mennesker! Folk bruger faktisk toiletterne. Hurra for det. Jeg tror, ørkenstøv og tis ville være en forfærdelig kombi.

 

Musikken: Coachella fik mig til at forstå, hvorfor det danske publikum er så populært. Fordi de klapper, hujer, pifter og fucking føler det. Coachellapublikummet dansede og var glade, men de var også videre så snart den sidste sang var spillet. Ikke meget applaus og begejstring. Der var slet ikke samme entusiasme, som man kender hjemmefra.

 

Højdepunktet fredag var Jack Ü. Hitmaskinen Diplo og den lyseste mandestemme blandt DJs, Skrillex. Nogle af dem som repræsenterer den EDM-bølge, der efterhånden har skyllet ind over os i et par år og som har fået os til at synge “Where are Ü now” sammen med Bieber. Et hårdtpumpende DJ-set med gigantisk lysshow og et virvar af konfetti. Det var vildt, og der var både en Prince-hyldest og besøg af Aluna George. Til gengæld opdagede jeg her en ulempe ved, at Coachella foregår over to weekender. Det er nemlig også en festival, som er kendt for mange gæsteoptrædender. Eksempelvis havde Jack Ü slæbt Kanye West med på scenen i sidste uge og det gjorde, at man konstant stod og ventede på om RiRi, Drake, Beyonce eller whoever dukkede op. For det første skete det ikke. For det andet så var man konstant et skridt foran i sit hoved i stedet for at være til stede i det track, som spillede nu.

 

Lørdag så vi blandt andet Ice Cube og Guns’n’Roses. To legendariske acts som var en kæmpe oplevelse. Min rejsemakker, Gyrith, havde det fuldstændig episk over Ice Cube og N.W.A.-reunited. Jeg har ikke baggrundskataloget i orden her, men kunne godt mærke, hvor sindssygt det var, da Dr. Dre kiggede forbi. Nogle gamle drenge der fyrede den af, som de gjorde sammen for 25 år siden. Derudover kiggede Kendrick Lamar forbi. Svedigt! Jeg selv døde lidt over at se Slash være med Guns’n’Roses. Det er uden tvivl ham, som er stjernen i det band. Han er jo så fucking sej og dygtig. Hvis du kan lide vanvittige rock’n’roll-røverhistorier, så kan jeg anbefale Anthony Bozzas biografi om Slash. Efter at have læst om deres rockstjerneliv er jeg imponeret over, at de stadig lever og kunne levere en så skøn koncert, som de gjorde lørdag på Coachella.

 

Søndag var programmet pakket med gode navne: The 1975, Major Lazer, Alessia Cara, Sia, Flume og Calvin Harris. Alessia Cara skal du tjekke ud, hvis du kan lide ærlig pop med en stærk vokal. Hun er virkelig ung, men ownede scenen som om hun havde stået der i mange år. Respekt! The 1975-forsangeren Matt Healy kunne få enhver pige til at huske, hvordan det var at være teenageforelsket i ham med de charmerende øjne fra det dårlige selskab. Glæd jer til dem på Tinderbox til sommer. Sia inviterede indenfor i sit artsy, dramatiske univers. Man blev meget draget af hendes gakkede sceneshow, hvor hun selv var gemt væk i siden af scenen og fokus var på hendes teatralske dansere. Jeg har aldrig været til en lignende koncert. Smukfest har virkelig vundet med den booking til 2016-udgaven. Men jeg er spændt på om Skanderborgpublikummet er det rigtige til sådan en optræden. I den mere festlige afdeling havde vi en træt omgang fra Major Lazer. De har vist været på turne for længe, og der var slet ikke samme kontakt med publikum, som ellers plejer at være deres styrke. Til gengæld havde de Usher på scenen til at hylde Prince, hvilket var ret vildt. Men prikken over i’et var, da Mø kom på scenen og 100.000 mennesker havde det vildt over hende. Mega mega mega sejt! Calvin Harris og Flume holdt fest på hver deres scene. Folk gik amok, og Big Sean kiggede forbi scenen til Calvin Harris. Perfekt.

 

Konklusionen må være, at et legendarisk lineup, palmer, solskin og pæne mennesker er fuldstændig fremragende på festival. Coachellaviben er noget særligt og jeg håber virkelig at skulle afsted igen, meeeeen den entusiasme som man finder hos det danske publikum er simpelthen så sindssygt lækker, og noget vi kan glæde os over.

Helt glad i de såkaldte Biergardens hvor man kan købe og drikke alkohol.

Festivalpladsen er en kæmpestor firkant. Det gør den overskuelig, men til gengæld kan man nogle gange høre koncerter fra de andre scener, hvis man er til en stille koncert.

Min kollega og veninde Gyrith og jeg selv. Hurra for at det på intet tidspunkt blev for koldt til bare ben.

Indgangen til festivalpladsen. Vi prøvede ikke det store hjul, men jeg er sikker på, at udsigten er fantastisk.

YAY ekstra optur over at være på Coachella. Vi skulle dække festivalen for vores arbejde, så vi havde travlt med at se alle de koncerter, vi skulle nå.

Der er gjort meget ud af det visuelle, ligesom vi kender det fra de danske festivaler.

Vi brugte Uber for at komme frem og tilbage til festivalen. Det er dyrt pga efterspørgslen, så vi holdt os ædru en af dagene og kørte selv.
Begejstringen vil ingen ende tage. Jeg håber ikke, at det er sidste gang, jeg skal opleve Coachella. Over and out – vi ses på de danske festivaler til sommer!
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>