Mille og Baldur til Nik & Jay-loppe: Fila jakke til 40,- og genbrug fra top til tå

 

WOW! Så fik vi lige loppet med Nik & Jay tema i søndags. Hold nu mund hvor var i bare lækre – det hotteste marked længe! Vi går hele vejen – og næste sæson tager vi endnu en Nik & Jay Edition, det er helt sikkert <3 Fik du set galleriet fra markedet her?

 

Solen skinnede max, det var påskeferie og der var tææætpakket under Buen. Vi fik en hurtig snak med to besøgende, Mille og Baldur, om hvad de synes om Veras og hvad de havde fundet af kup på markedet. Mille og Baldur er begge 16 år, og går på efterskolen Flakkebjerg, der ligger tæt på Slagelse. Læs med – og kig selv ud forbi på søndag fra 10-16, når vi lopper med første interiørmarked. Her kan du altså både finde kluns og interiørgodter i lange baner.

 

Vil du selv tjene gode moneter og loppehygge under Buen, skal du købe din stand nu til 26. maj. De går stærkt, og markedet på søndag – samt (!) den 5.5 er allerede udsolgt. Såå: Det er herinde det sker, og du må godt. Du får løn liiiige om lidt.

 

We love ya – og vi ses søndag,

 

Kærligst,

Veras damer

 

Har du et loppefund på i dag?

Mille: “Jeg har altid genbrug på fra top til tå – eller sokker og undertøj er købt fra ny.”

Baldur: “Ja det har jeg også, det er faktisk det eneste jeg køber.”

 

Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil?

Mille: “Jeg køber kun genbrug, så det er ligesom en del af hele min stil. Jeg synes det er fedt, at man kan finde mange forskellige ting, som er unikke.”   

Baldur: ” Det er så nice, når man finder noget ingen andre har”.

 

Hvad er det genbrugstøj kan, som nyt ikke kan?

Begge: “Det er nice, billigere og så er det også bedre for miljøet.”

 

Hvorfor er du vild med Veras Market?

Mille: “Det er fedt, at man altid kan finde noget virkelig godt, og så er der virkelige nice personer med god smag, som sælger ud.“

Baldur: “Det er min første gang på Veras Market, og jeg synes det er såååå fedt med Nik og Jay tema.”

 

Hvad har du fundet på markedet i dag, du har det for vildt over?

Baldur: “Vi er næsten lige kommet, men jeg har allerede købt en fed Fila jakke til kun 40 DKK.”

Mille:  “Jeg har lige købt det her farverige tørklæde til 20 DKK”

 

 

 

Hvad er dine bedste tips til at hoppe ud i genbrugsjagten?

Baldur: “Man skal udfordre sin stil og gå efter noget, som man ikke har i forvejen.”

Mille: “Gå i mindre genbrugsbutikker uden for de større byer.”

 

Hvad er den største fordom, som du synes, folk har om genbrugstøj?

Mille: “Engang var der en lidt anden stemning omkring genbrug, altså at det ikke var så smart, men det synes jeg ikke rigtigt, at der er mere.”  

Baldur: “Ja, nu er det bare smart at gå i genbrug.”

 

Når du ikke er på loppe, hvor finder du dine genbrugsfund?

Mille: “ Når jeg ikke er på loppe, så køber jeg mest genbrug i butikker som f.eks. Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp.”

Baldur: “På efterskolen køber vi også tøj af hinanden, vi har faktisk en Facebook salgsside, hvor vi lægger ting op som vi sælger til hinanden.”

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>