Efter lang tids venten overtager jeg min nykøbte andel på Absalonsagde i morgen. Jeg købte den faktisk tilbage i juli måned, men da det er sælgers marked og der er stor rift om 3-værelses lejligheder på Vesterbro (Jeps, I har helt sikkert bemærket det), så gjorde jeg hvad der skulle til for, at den skulle blive min, og jeg var derfor meget (måske en anelse for meget) fleksibel med overtagelsesdatoen. Det er mit første rigtige voksen køb, og hver en tanke som ikke optages af arbejde går på at tænke indretning.
Jeg tager en lille uges tid fri for at komme på plads og for at få købt (skraldet) mig møbler, da jeg kun ejer min seng, mit stativ, min fine orange kommode og en hulens masse tøj. En tur i IKEA kommer jeg nok heller ikke udenom og hvis jeg får tid, så vil tage en tur til Marielyst ned til nogle kæmpemæssige betonhaller som har en masse flotte og virkelig billige møbler. Jeg var der for et par år tilbage og det er bestemt et besøg værd.
Heldigvis for at der i København er kommet flere og flere genbrugsforretninger som sælger møbler og brugskunst som er til at betale og ikke kun mega dyre antikvariater med franske lamper, deisgner møbler og bohemian afskallede møbler som koster en krig. Jeg er i sær glad for den som ligger i kælderen på hjørnet af Rantzausgade og en lidt skør én på hjørnet af Istedgade og Dannebrogsgade som har alt muligt gøgl. Så har jeg også fået øjene op for et par hjemmesider bl.a Det Alternative Loppemarked har mange fine og billige ting.
Indtil jeg en skønne dag får råd, så vil jeg savle lidt over nogle af disse smukke møbler og mega seje løsninger.
Min dygtige ven Anders Kirkebjerg har designet denne. Overvejer stærkt at få mig en ligende garderobeløsning til min indgang.
Genialt! Jeg tror de hænger med magneter. Virkelig fin løsning, som også kan bruges til make-up, toiletartikler eller i køkkenet til krydderurter, krydderier og nips.
Antikt bandit til køkken eller som sengebord fra Modern Lamps
Jeg er faldet pladask over disse marrokanske boucherouite tæpper. Sådan et fint og faverigt skal med mig hjem næste gang jeg tager til Israel (de koster en brøkdel der).
Drømmesofaen. Ja, den koster kun små 150.000 kr. Det skal jeg nok jeg nok få råd til en dag om lang…. lang…. tid.
Jeg mangler en højtaler. Det er nok noget af det første jeg vil bruge penge på. Min veninde har lige købt den her fra Beo Play. Lyden er overraskende god og så er jeg vild med designet, i sær i den grønne farve.
Og det her var hvad jeg pt. havde råd til fra Det Alternative Loppemarked. Det skal stå i mit køkken.
I skal nok blive spammet meget mere med mit lejlighedsprojekt den næste uges tid. Jeg glæder mig til at vise jer den!
Rigtig god aften!
Tillykke med din nye lejlighed 🙂
Har lige opdaget din blog og den er sjov 🙂
Hej Ida, tusind tak skal du have! Jeg er rigtig glad for at du kan lide den. Jeg håber du vil følge med 🙂 God aften 🙂