Mød Johanne Kohlmetz – hele Odenses genbrugsguru: “Jeg har købt 2 nye ting de sidste 5 måneder”

Først og fremmest et kæmpe tak til alle, der mødte op og shoppede søndagsgodter med os i Storm Pakhus d. 25. august – hold nu fest, hvor var I flotte!

 

Nåede du ikke forbi til loppe sidste søndag? Så det godt, at vi i september og oktober er i Storms Pakhus både 2. og 4. søndag i måneden. Vi ses allerede igen på søndag d. 8. september. Pssst… Hvis du vil sælge ud af din egen garderobe, har vi stadig flere ledige stande!

 

Johanne – én af de loppe #verasdamer vi elsker

 

Vi elsker genbrugsstilen i Odense, og én af dem som vi inspireres allermest af er en ganske speciel loppe-lady! Du kender måske 23-årige Johanne Kohlmetz fra YouTube eller fra bloggen JohanneKohlmetz. Hos Veras er vi særligt vilde med hende, fordi hun elsker genbrug, mindst ligeså højt som os!

 

Smukke Johanne lyser op i lyserødt og har for alvor været på loppe de seneste 3 år.

 

Oprindeligt kommer Johanne fra Faaborg på Sydfyn, men i dag bor hun med sin kæreste i Odense. Det tydeligt at se, at hjemmet og garderoben er præget af farverige loppefund, og det er også en fast hverdags-agenda, som hun preacher.

 

“Folk der kommer på Veras Market tør mere”

Johanne har for alvor taget genbrugsshopping under sine vinger for 3 år siden, og har siden da også været fast publikum til vores markeder. Og der er god grund til, at hun elsker at sælge sit kluns og købe nyt i de rustikke rammer i Storms Pakhus:

 

“Mange af de andre standholder ser mega seje ud og har så seje ting med, så det tiltrækker flotte damer i sejt tøj. Det kan man også se på publikummet. Folk, der kommer her, er også lidt modige. De vil gerne have farverigt genbrugstøj, og det er dét jeg sælger, så det matcher rigtig godt.” 

 

På Johannes instagram deler hun ofte ud af sine brugte fund: “Jeg faldt pladask for denne fine blå farve, da jeg så kjolen i en genbrugsbutik. Ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at det faktisk er en gammel spejderdragt.”

 

Størstedelen af Johannes garderobe består af brugt tøj. Det er netop muligheden i at følge tidens trends, samtidig med at skille sig ud, der begejstrer den unge iværksætter.

 

“Genbrug bliver en større og større del af min garderobe. Det er også blevet mere moderne, tror jeg. Dét, der er trendy lige nu, er noget man kan finde i genbrugsbutikkerne. Det er som om moden har bevæget sig den vej. Det er fedt, at man kan finde noget helt nyt, der næsten lige har været i butikkerne til Veras, men også at man kan finde ting fra 70’erne. Og det er jo alt sammen genbrug.”

 

Pak dine fordomme om genbrug væk, når du shopper

“Der er mange, der tror at genbrugstøj er ulækkert og beskidt – det er det slet ikke. Det synes jeg ikke det er. Man skal bare give det en vask, så dufter det som resten af ens tøj. At man er bange for, at det på en eller anden måde er gået i stykker eller er ulækkert – det synes jeg slet ikke det er.”

 

Det er ikke kun i garderoben, hvor Johanne bidrager til en grønnere omstilling. Som vi jo ved i Veras, så er brugt bedst, og genbrug er vejen frem for at sikre sig, at du shopper bæredygtigt, da du dermed ikke blot hjælper verden for tøjspild, men du også forlænger de eksistrende ressoucer ved at bruge tøjet op til det ikke kan mere – i stedet for blot at købe nyt. For vi ved jo også at #nyteryt, ik, venner?

 

 

Når du køber brugt sætter du ikke et nyt aftryk på miljøet. Johanne tænker grønnere vaner ind i alle aspekter af hverdagen. “Jeg er ikke duks, men jeg prøver” lyder det fra hende, “Jeg lader vær’ med at spise kød, meget af tiden. Ellers genbruger jeg ting – ikke kun tøj, men også brugte møbler og sorterer affald.” 

 

“Jeg har købt 2 nye ting de sidste 5 måneder”

Det betyder også, at Johanne i højere grad fravælger at købe nyproducerede items – og det elsker vi hende endnu mere for! “Jeg har købt 2 nye ting de sidste 5 måneder. Jeg har købt en masse brugte ting, så det er én ting man helt klart kan gøre for miljøet. Som også er sjovt, hvis man altså kan lide det!” 

 

Johannes hjem er prydet af fine farver og masser af loppefund.

En rutineret brugt-dame: “Jeg har altid priser på alle mine varer”

Mange år i genbrugsgamet giver rutineret loppeskills, og hun hver gang Johanne tager på loppe lærer hun nye ting, som hun kan kan bruge aktivt i kampen for at gøre verden en smule grønnere. Hun har nemlig priser på alle sine varer – et trick hun anbefaler andre loppegængere:

 

“Jeg kan godt selv lide, når jeg går rundt, at jeg kan orientere mig lynhurtigt – er det helt ude af min liga eller ej. Så hvis nogen er bange for at spørge til prisen, så har de et udgangspunkt de kan gå efter, det synes jeg selv er rart.” 

 

Johanne med én af de mange farverige sager, som hun solgte ud af på Veras Market. 

 

 

Det handler om mere end økonomi: Cirkulæritet er vejen frem

Mange shopper sikkert også genbrug af økonomiske årsager – for venner, vi ved jo godt at du kan finde selv Prada tasker til en slik på Veras Market. Vi håber også på, at vi med Veras ikke kun er med til at gøre jer mere farverige og brugt lækre, men vi også er med til at ændre jeres måde at tænke forbrug på. Og har du brug for en retning, så læs med, når Rebecca Vera deler ud sine tanker om magasinet og hvad Veras også er: “Vi skal inspirere til en cirkulær revolution” lige her.

 

En filosofi som Veras deler med Johanne: “Så bliver det cirkulært, så du både selv får ryddet ud og får penge ind – og så kan købe nyt, brugt. Det er bærdygtigt både for dig og for miljøet.”, uddyber Johanne.

 

Netop derfor er Veras tøjbyttekoncept er vejen frem. Vi skabt det, så du simpelt kan komme af med dit tøj, få point udbetalt og shoppe lækre nye, brugte varer for dine point – uden at bruge for meget tid og besvær på at forny dit klædskab til gavn for miljøet – og på den måde går intet tøj til spilde og du gavner bådemoderjord og din pengepung. Læs meget mere om tøjbytte lige her.

 

Johannes stand bugnede også med de smukkeste hjemmelavede plakater, som du kan se meget mere af på instagram @kohlmetzblog. Vi er ret vilde med det fine univers!

 

Bugner din garderobe også af tøj og er du klar til at gå en grønnere livstil i møde? Shop din stand til vores markeder i København og Odense lige her. Husk også altid at holde dig opdateret med kommende markeder tæt på dig på facebook.

 

Køb din stand 24 timer før alle andre. Sign dig op til markeds-nyhedsbrevet i dag og vær’ den første til at få besked om nye markeder. 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>