Mød Katrine – dronningen af high-street, der kun gik i sort og hvid

Læs om den nye farverige dame i Veras team, Katrine, der har sværget til highstreet-scoops samt udsalgs”kup” fra og nu prædiker vintage-unika og genbrug i stedet for. 

 

Katrine i sit første køb fra Veras – en mintgrøn vintagekjole.

 

Kære læser.

 

Jeg hedder Katrine og jeg er ansvarlig for kommunikation og produktion i Veras. Jeg har fået æren af at introducere mig selv for jer i denne artikel, så i fremover ved hvem jeg er, hvis i læser skriblerier herinde fra min hånd, møder mig i butikken eller på markederne.

 

Jeg er 28 år gammel og bor i en lille 1-værelses lejlighed med min kæreste lige ved Amager Strand. Jeg er vinterbader, elsker at se Say Yes To The Dress/Bagedysten, læse Harry Potter, jagte kup i genbrugsforretninger og spise is fra Ismageriet. Jeg hader at stå tidligt op og jeg er opvokset i Værløse, lige lidt nord for København. Jeg er med andre ord helt almindelig – udover at jeg elsker at gå i lidt mere farverigt tøj end de fleste! Jeg ejer faktisk ikke noget helt sort tøj, udover strømper og undertøj. Og det sjove er, at for blot 3 år siden sværgede jeg til sort, hvidt og gråt. Meen, man skal aldrig sige aldrig..

 

 

Læs med her, hvis du vil vide lidt mere om mig og hvorfor jeg arbejder i Veras. Også håber jeg, at vi ses på søndag, hvor jeg hiver min garderobe med under Buen – du kan også liige nå at snuppe en stand, hvis du vil med!

 

Solgt på Veras mange gange

Min rejse med Veras startede helt tilbage i 2016, hvor jeg var med til et af de tidlige loppemarkeder på Papirøen som loppesælger. Derefter var jeg på Veras en helt del gange – bl.a. første gang under Buen, hvor jeg først rigtig så Veras damer in action. De havde helt tydeligt travlt, og Rebecca arbejdede på computeren, samtidig med hun var loppedame – men de hyggede sig stadig max! Jeg kan huske, at jeg tænkte: “Gaal det kunne være fedt at være en del af det crew!”.

 

Min veninde og jeg som standholder på Veras på Papirøen tilbage i 2017.

 

Det blev ved tanken, indtil jeg i dette forår var blevet færdig med min 4. runde som kommunikationschef på CPH:DOX – og havde mod på noget nyt. Veras havde slået en stilling op, som jeg søgte og da jeg mødtes med Rebecca føltes det bare helt rigtigt. Altså helt ned til tåspidserne, rigtigt. Vi klingede bare sammen, instantly. Hun er så sej den dame! Og ja, så blev drømmen sørme til virkelighed, selvom det er totalt kliché at sige. Men det føler jeg virkelig, det er. Er bare så taknemmelig over at være blevet en del af Veras’ team.

 

Kick-ass damer og rummelighed

For Veras er virkelig et unikt lille sted. Der er så meget power, hjerteblod, kreative idéer, rummelighed, plads til alle mulige forskellige indspark – og så mange kick-ass damer, som er vildt inspirerende at arbejde sammen med. Også er det vildt meningsfuldt, at være med til at videreudvikle en virksomhed, der virkelig vil noget godt for andre mennesker. Det gør mig mega stolt.

 

Altså både få folk til at forbruge mere bæredygtigt, men også i høj grad at få skubbet til folks grænser i forhold til stil og tøj. At droppe den der sorte LBD fra H&M og købe en orange 70’er skjorte i stedet. Det er sku da meget sjovere!

 

Kaos på kontoret op til Roskilde – aldrig en kedelig dag i Veras!

 

Men Veras er stadig en start-up, og det afspejler sig selvfølgelig også i arbejdsdagene. Nogle gange kunne jeg ønske, at der var liidt mere ro på, at det hele var lidt mere rutinepræget – men det er også bare det der gør, at dagene flyver afsted. Og vi er på rette vej, rutinerne de skal jo nok indfinde sig. Og når de gør, ville vi nok ønske, at vi var tilbage midt i denne her vilde udvikling!

 

Ikke købt nyt tøj i 3 måneder

Men ikke bare får jeg lov til at påvirke og inspirere andre gennem mit arbejde – jeg har også selv udviklet mig helt vildt, bare på den korte tid (siden april) jeg har været her. Jeg blevet mere modig i min tøjstil (og den var altså også rimelig wack før, så det siger ikke så lidt) og meeeeget mere opmærksom på bæredygtig shopping.

 

Til dags dato er det faktisk ca. 3 måneder siden, jeg har købt nyt tøj. Jeg køber stadig nye sneaks – og farverige accessories, bevares – men decideret tøj er jeg helt holdt op med. Ikke fordi det er forbudt at købe nyt, når man arbejder i Veras (her er meget lidt forbudt, faktisk!), men fordi jeg er blevet fuldstændig overvældet over alt det billige skod-tøj (ja, sorry) der findes i verden. Og hvor mange af hver, der eksisterer! Intet er jo unikt, hvis det er fra H&M. Og det er også helt fint, hvis man ikke leder efter unikke pieces. Men masseproducerede varer har bare ikke så meget betydning for mig længere. Fordi..

 

Mængden af billigt tøj er chokerende

Når vi sorterer tøj efter et marked, er det ikke overraskende at finde den samme trætte sorte blazer fra H&M, de samme trend-items fra Monki eller den samme viscose-skjorte fra Zara flere gange, selvom det er tøj fra meget forskellige personer. Tit får vi tøj, der aldrig har været brugt, eller tøj der har været på 1 gang og derefter vasket skævt. Fællesnævneren for rigtig meget af det her tøj er bare desværre, at det er billigt. Og der er skam intet galt i billigt tøj – problemet er, at vi køber så meget af det!

 

Min søde kollega i gang med at sortere indleveret tøj efter et marked.

 

Jeg har selv været en mega stor del af hele highstreet bevægelsen, og var notorisk kendt blandt mine veninder for at gøre vilde highstreet udsalgskup og score Asos-scoops til ingen penge. Dronningen af highstreet, faktisk! Jeg tænkte jo, at jeg sparede penge, men problemet var, at det faktisk bare eskalerede. Hver gang der var udsalg, var jeg på jagt – og nu til dags kører butikkerne jo udsalg året rundt. Det er jo helt gak.

 

Brugt 15.000 på highstreet om året

Jeg regnede ud for en håndfuld måneder siden, at jeg sidste år havde lagt 15.000 kroner (ja, det er helt sygt – prøv at ligge dit forbrug sammen for et helt år. Det er altså en øjenåbner!) hos Asos og H&M alene!  Det forbrug har jeg vel ca. haft de sidste 5 år, jeg har været på arbejdsmarkedet og haft råd til et højt personforbrug. I alt er det altså for 75.000 kroner billigt skod-tøj!

 

Sammenlagt havde jeg på hele sidste år “kun” brugt 7.500 på genbrug og loppe – altså det halve beløb af det på H&M og Asos – men dér havde jeg bare fundet så sindssygt mange vilde ting, som jeg er meget gladere for. Jeg kan faktisk nærmest ikke huske, hvad jeg købte sidste år hos H&M eller Asos, jeg blev vildt glad for. Sygt nok ikke – at bruge 15.000, også ikke kunne huske på hvad? (#firstworldproblems..)

 

Vintagetøj sidder bedre på min krop, er syet af bedre kvalitet og er ikke noget alle andre kan gå ind og købe i en butik. De er sjovere, har en fortælling og betyder mere for mig af en eller anden grund. Det er nok fordi, der kun er én af hver. Jeg bliver i hvert fald meget, meget gladere for mine genbrugskup end for de ting, jeg køber fra ny. Måske er det også en dårlig samvittighed og noget med miljøet, der spiller ind?

 

RIP. Det (forhåbentlig) sidste stykke tøj, jeg købte fra ny. Får jeg den mon nogensinde på?

 

I hvert fald, nu skulle det være nok. Ingen tøjkøb fra nyt længere, var hvad jeg gav mig selv som udfordring. Sådanne regler har jeg lavet en milliard gange før (max brug 1.000 kroner om måneden på tøj, undgå hurtige kulhydrater, træn 3 gange om ugen, bla bla) – og de holder aldrig! Jeg er simpelthen for magelig som person til at sætte mig sådan et (kedeligt….) mål, også opfylde det. Om søndagen laver jeg en udførlig (mad-, trænings-, shoppe-) -plan og ca. om tirsdagen går det hele i vasken, fordi jeg af en eller anden regnormsagtig grund beslutter mig for, at mit forbrug/vægt/udseende er mere end fint, og jeg da i øvrigt også har brug for den chokolade/nye par sko.

 

Har ikke engang brugt mit sidste nye køb..

Men denne gang var der anderledes, for jeg har jo vitterligt ikke lyst til at gå ind i en H&M længere. Det er jo det samme kluns de har derinde hele tiden, og jeg ved, at jeg ikke bliver glad nok for det. Det er k.e.d.e.l.i.g.t. Det sidste stykke tøj, jeg købte fra ny, var faktisk en orange kimono-kjole fra H&M – den var rigtig fin, men vigtigst af alt nedsat til 40 (!) kroner.

 

Det er nu 3 måneder siden, og jeg har stadig ikke haft den på. Og dét siger noget, synes jeg.

 

Psst: Kjolen kommer nok til Veras tøjbytte lige om lidt, hvis du er interesseret. Jeg giver det meste af mit tøj til tøjbytte – det er jo så mega nemt altså! Det koster kun 5 DKK at veksle dit overflødige tøj til point, som du så kan købe nyt for i Veras. Du får ca. samme pointsum, som hvis du solgte dine ting på loppemarkedet, men uden alt besværet. Og der er så mange sprøde ting inde i butikken, lover (i hvert fald hvis du hapser dem før mig, hehe).

 

Nyeste vintagevarer i shoppen – Se alle

 

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>