NU elsker jeg at gå med briller

Sponsoreret

Jeg troede aldrig i mit liv at nogen ville få mig i et par briller. Men det er sket! Og jeg synes faktisk, at jeg ser ret lækker ud i dem! (Hvis jeg må være ærlig).

For er der én ting som jeg aldrig har været tilfreds med (måske med undtagelse af mine tænder, som jeg heldigvis er i gang med at få rettet), så er det et liv med briller. Ikke fordi jeg synes det er ægte grimt, men alligevel lidt. Der er jo aldrig nogen som har klappet i deres små hænder når de har fået at vide hos optikeren: “Du er jo semi blind, nu skal du gå et liv i møde med briller”. Udover det, så er det også en dyr affære på trods af brilleverdens konstante fødselsdagstilbud… Jeg mener bare, selv mig mit linseabonnement koster mig 400 kr. om måneden – penge jeg uden problem kunne bruge på andet!

Nu vi er ved det, så tænker jeg, at I får hele historien:

Jeg har i lang tid ikke kunnet se. Det er helt til grin, men jeg mener det seriøst. Jeg var jo slet ikke klar over, at jeg INTET kunne se!

Jeg husker hvordan jeg lærte mine veninders kropsignatur at kende, måden de gik på og hvilket overtøj de havde i skabet.

Det værste var når jeg skulle møde folk i områder med mange mennesker, og når de så gik mig i møde, så var de altid: “Jeg stod og vinkede til dig i 100 år, men du kunne ikke se mig?!”.

Det blev med tiden en standard-sætning blandt min omgangskreds, at folk startede en samtale med mig: “Jeg så dig gå forbi mig her forleden, og prøvede at få kontakt. Tror også jeg lige piftede et øjeblik, men du registrerede mig ikke”. Det var næsten flovt.

Jeg var så pinlig over det, og også lidt irriteret på mig selv. For jeg havde da bemærket når folk piftede efter mig, eller råbte: “Rebeeeeeccaaaaaa”, men når jeg vente mig om efter dem, så kunne jeg aldrig se noget. Og i stedet for at ligne én som er fuldkommen til grin, der kigger efter noget de ikke kan se (I kan vel lige forestille jer mig kiggede forvildet rundt), så stoppede jeg med at kigge efter folk. Mega dumt – især når man møder ham den lækre fra byen et par uger senere, og han så fortæller én at han ville have sagt hej, men jeg slet ikke reagerede, så han stoppede med at råbe.

Det var et kæmpe problem som I kan høre.

Faktisk, så var jeg klar over det i lang tid. Første gang jeg bemærkede det var helt tilbage i starten af gymnasiet, hvor jeg hang med drengene på de bagerste rækker. Når læren spurgte mig hvad der stod på tavlen, så kunne jeg intet se. Jeg skulle tit spørge min sidemand (meget diskret og med en: “Det er ikke for at være irriterende, men jeg kan ikke se hvad der står. Kan du fortælle mig det?” Det sjove var, at jeg troede det var normalt (…)

 

Nå, men da jeg så fik at vide, at jeg skulle have briller, så var det ikke ligefrem fordi jeg jublede. LANGT FRA! Min hovedform indbyder i forvejen ikke til briller – selv at finde solbriller har alle dage været svært. Heldigvis, fik jeg lov til kun at bruge dem, når jeg skulle køre i bil og se på tavlen i skolen. Men I kan vel forestille jer hvordan folks reaktioner i gymnasietiden er. Jeg var fra Virum, kendte ingen på Øregård, var i forvejen en smule usikker, så et par bemærkninger med: “Stahnke (ja, det kaldte de mig) jeg vidste ikke du brugte briller?!?”, selvom der ikke var noget ondt i det, slog mig alligevel omkuld. Brillerne blev i tasken og jeg forblev blind i skoletimerne.

 

Lang historie kort, så ‘tvang’ min tidligere chef mig og min praktikant til en synstest, og hvilken lykkelig dag!! Optikeren fortalte mig, at jeg så ‘så skidt’, at jeg kunne se 20% mindre end andre (det er MEGET!), og havde bygningsfejl på begge øjne – great!! Bare great! Og jeg skulle derfor have briller.

 

Jeg begyndte jo at græde. Jeg kunne slet ikke klare tanken om, at skulle have briller for jeg lignede lort med alle stel jeg prøvede. Senere fik jeg overbevidst optikeren om, at de blev nøøøødt til at give mig kontaktlinser – og jeg kunne skrive et helt indlæg om hvor OPTUR den første dag med linser var! Jeg kunne jo pludselig SE! Jeg ved ikke hvordan jeg skal sammenligne det, men det var som om en helt ny verden som havde åbnet sig! Jeg kunne se toppen af spir når jeg cyklede på arbejde, og bladene på træerne var helt skarpe – også på flere hundredes meters afstand.

 

Nu er jeg efter små 2 år afhængig af mine linser. I starten kunne jeg godt gå ned og købe en liter mælk uden at have dem på, men nu bliver jeg svimmel, og jeg bryder mig ikke om at se ligefrem uden der er styrke på de øjne! Men linser er også et helvede, og udtørrer mine øjne – i sær i de med de her lange arbejdsdage, hvor de nærmest kun får lov til at være ude af øjet i 6 timer når jeg sover.

 

Derfor har jeg i længere tid været på udkig efter briller – og ikke bare nogle kedelige standard, men nogle jeg kunne mikse og matche med mit tøj. I ved jo jeg er en værre matchi matchi person. Og ikke nogle alt for dyre, for jeg skifter stil som vinden blæser.

 

Derfor har jeg alt for optur over Kaibosh.com. Måske I kender dem for deres mega fede solbriller som alle koster 750 kr. Men de laver også super seje briller og med styrke – til kun max for enkeltstyke og max 2750 kr for flerstyrke (også mig med bygningsfejl). Og det gør det muligt for mig ikke kun at have ét par, men at have 3 par til samme pris for et par dyre designerbriller – og Kaibosh ligner uden tvivl noget som er af samme standard.

 

Jeg er begyndt at bruge  forskellige briller afhængigt af hvilke humør, anledning og i sær outfit jeg har på; Når jeg er i butikken, når jeg skal smart-i-en-fart, når jeg chiller derhjemme, når jeg skal ud og lege fashionista-lækker og når jeg i hverdagsøjeblikke bare gerne vil være ekstra lækker.

 

Du kan se det store udvalg online hos Kaibosh eller tage et smut forbi deres butik på Gl. Kongevej 96, hvor du semi bliver hængende i en time, fordi det er SÅ svært at beslutte sig for hvilke man skal vælge. Den gode nyhed er at de også åbner to nye butikker i Kronprinsensgade og i Sværtegade i midten af maj.

 

I kan se mit nye optursliv med briller – hvor jeg ikke føler mig grim herunder.

 

// Rebecca Vera

 

Et-jeg-har-tøjkrise-moment, hvor brillen gør underværker:

Her i Metallicum S Gold modellen. Bluse, Weekday // Nederdel, Stine Goya.

Når jeg chiller i min sofa en søndag eftermiddag, og ikke magter at tage linser på:

Her i den matchi matchi lyserøde model, &Daughters, Rose. I tøj fra Veras.

Når jeg er den helt hurtige type (hurtige end de grønne bude!):

Den gode blanding mellem 3D brillen og den fra Celine. Trustlustbaby, jungle jewel. Kimono, Freya Dalsjø // Bukser, Monki // T-shirt, Soulland // Bælte, Designers Remix // Støvler, Acne. 

Hverdagsøjeblikke, hvor en flot solbriller gør det for mig: 

Jeg har det for vildt over de solbriller, Stage serenty, Havana! I tøj fra Veras.

Når jeg skal være ekstra lækker i Veras butikken:

Jeg elsker de her gule banditter – og jeg kan endda få dem med styrke i! OPTUR! OUTTASIGHT!, Groovy gold. I tøj fra Veras.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Kaibosh.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>