Nyhed i Veras: V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition

 

Nu lander V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition, en kollektion, der hylder den danske sommer og som stiller skarpt på vintage tøj fra forskellige årtier, med det til fælles, at det kommer fra lokale, danske garderober.

 

 

Billeder til #vcyclecollection af Sarah Buthmann

 

 

 

V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition 

 

Veras #vcyclecollection er et koncept bestående af unikke kollektioner sat i tema og som er 100% kurateret af brugt tøj fra forskellige årtier med helt op til 50 år på bagen.

 

Nu lander V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition, der i tråd med tidligere kollektioner fremhæver, at følelsen af noget nyt ikke nødvendigvis hænger sammen med et spritnyt stykke tøj, der ingen forhistorie fra tidligere ejer har – i Veras mener vi og oplever gang på gang selv, at man gennem genbrug sagtens kan opnå selvsamme nyhedsværdi, da det i vikeligheden handler i højere grad om, at tøjet er nyt for én selv end  at det er nyproduceret.

 

 

Vintage maxi dress, 880 DKK // Vintage strapless dress, 490 DKK // Vintage batik dress, 770 DKK

 

 

Med V-Cycle Collection ønsker vi at opfordre til at sætte fokus på unikhed og kvalitet, frem for nyhed og kvantitet. Brugt tøj besidder en forhistorie, der gør det unikt og god kvalitet lader den historie blive forlænget, hvilket giver tøjet en højere værdi, der gør det værd at passe på, så måske også andre på sigt kan få glæde af det igen, igen.

 

 

 

Velkommen til V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition, der er hyldest til brugt tøj, og i denne omgang, til den danske sommer <3

 

 

Vil du se mere til de tidligere kollektioner? Tjek Charter Travel, Pool Party eller Safari ud eller hop forbi webshoppen, hvor der stadig er enkelte fund tilbage.

 

 

Dansk sommer i fokus

 

Vintage floral dress, 390 DKK/point // Vintage sailor set, 660 DKK // Vintage cotton dress, 440 DKK 

 

 

I år er sommeren noget andet. Ja, faktisk har feriesituationen ændret sig radikalt for langt de fleste af os. Normalt forbinder vi Corona med friske sommerøl med en limeskive i, der typisk nydes under en kokosnødpalme og mere eksotiske himmelstrøg, men i år forbinder vi Corona med en virus og sommer i det danske land.

 

 

Hop derfor med Veras ud i den danske sommer – forny glæden ved det danske land, de danske oplevelser og de danske øl iført brugt tøj fra V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition, som er tøj tidligere eget af danske og lokale kvinder <3

 

 

I kontakt med naturen

 

Vintage denim dress, 350 DKK // Vintage silk dress, 350 DKK/point // Vintage floral dress, 440 DKK/point 

 

 

Genfind glæden i det danske sommerlandskab, hvor markerne står i fuldt flor – lige nu er det tid til at plukke vilde blomster og kreere din egen sommerbuket, det er tid til at dyppe fødderne i det danske hav, tid til gå ture i den danske skov, tid til at dyrke de lyse nætter og tid til at læne sig tilbage og nyde den danske sol – eller tid til at søge i ly for den danske regn. Alt dette skal nydes med familie og venner, men også i ro og mag – for det er netop dét ferie handler om.

 

Dansk sommer er mange ting, men hvad er det for dig?

 

 

Vintage cotton dress, 490 DKK // 90’s Noa Noa dress, 350 DKK // Vintage 2-piece, 590 DKK 

 

 

Det multifarvede danske rige er sprunget ud i fuldt flor og vi er derfor at finde blandt valmuer, raps, kobjælder, forglemmigej og margueritter i denne kollektion. I hvert faldt rent mentalt, da det er klart, at den sidstnævnte er den dominerende rent visuelt.

 

Vi har i Daisy Dream Edition fundet et hav af smukt vintage tøj frem til jer, der er inspireret af den danske sommernatur, netop for at hylde og værdsætte den tid vi i år må spendere inden for landets grænser. Gå på opdagelse i vores nøje selekteret udvalg og find hvide skjorter, der vil få dig til at gå i ét med klitterne, blomsterkjoler, der vil camouflere dig i Byskovens vilde blomster, blå denimstyles, der vil få dig til at føle dig som en fisk i havet, og til sidst lyserøde, lilla og orange maxi kjoler, der vil gøre dig sammenlignelig med selv den skønneste solnedgang – med andre ord tøj til lige den naturoplevelse du nyder mest af at blende ind i.

 

Kort sagt; at hoppe ud i naturen, ud i den danske sommer iført brugt tøj er bare bedst <3

 

 

 

Viva la vintage

 

Vintage trousers, 290 DKK

 

 

Veras er mere end bare vintage, men alligevel har vi i denne omgang fokus på alt det bedste vintage tøj, fra forskellige årtier og fra forskellige lande, men én ting er gældende for det hele – det har tidligere været bosat i danske garderober.

 

Daisy Dream Edition er et stort samsurium af unikt vintage tøj, der består af batik tunikaer, silkeskjorter, comfy bomuld og hør og fransk high-end – netop fordi vi selv ELSKER at hoppe i tøj med hvert sit liv, hvor noget af fortællingen er ren fakta og resten er noget vi kun kan gisne om. Ligeledes herskede der også tidligere hen en helt anden forkærlighed for lækre materialer og det at fordybe sig i håndarbejdets færdigheder – og netop den oplevelse ønsker vi at dele med jer her.

 

 

Vintage Christina Dior blouse, 490 DKK // Vintage H&M shorts, 150 DKK

 

 

Bag kollektionen 

 

Som en del af vores cirkulære genbrugsunivers lancerer Veras hver anden måned en ny, brugt kollektion – en kollektion kurateret af 100% kvalitetssikret og slidstærkt genbrugstøj. I Veras handler nyt ikke om ny-produceret, men om, at det føles nyt for os, og den følelse vil vi gerne give videre gennem brugt tøj.

 

 

Vintage bell sleeve shirt, 440 DKK

 

 

Grundlægger og direktør i Veras har stærke holdninger til, hvad vores klimasynder ved ‘‘nye kollektioner’’ skaber:

 

“Modebilledet er bygget op om behov og begær. Om at købe nyt. Og det er dét som er vores største klimasynder. Vi køber mere end hvad vi reelt har brug for – hvorvidt det er brugt eller ej, så skal vi købe mindre, bruge mere, bytte, låne, leje og dele. Og hvis vi reelt skal udvikle en bæredygtig tøjindustri, så handler det ikke (udelukkende) om at vi skal købe tøj af bæredygtige materialer. Det handler om, at vi kun skal købe det tøj, som vi reelt sætter pris på og har et stærkt tilknytningsforhold til.”

 

Udtaler Rebecca Vera Stahnke.

 

 

Vintage shirt, 290 DKK // Vintage wrap skirt, 550 DKK // Vintage swimsuit, 220 DKK/point // Vintage shorts, 330 DKK/point // Vintage silk dress, 350 DKK/point

 

 

Veras er sat i verden for at alle, let og tilgængeligt, kan forny deres garderobe bæredygtigt. I Veras kæmper vi hver dag for vores #veravolution, hvor vi gennem vores cirkulære genbrugsunivers hjælper #verasdamer til at forny garderoben på en ansvarlig og bæredygtig måde. Sammen stopper vi tøjspild og mindsker mængden af nyindkøbt og kasseret tøj ved at bytte, shoppe og sælge brugt. Veras har nogle af landets mest populære genbrugstøjmarkeder og to vintage- og tøjbyttebutikker i København og Odense samt en webshop.

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>