Om at være en (blogger)pige #firstworldproblems

Der er snart ni måneder siden, at jeg startede med at blogge. Og det har fandme været noget af det fedeste, men også mest nervepirrende og grænseoverskridende jeg har udsat mig selv for. Jeg har det rigtig godt med at give MIN mening tilkende, og skrive om MIN dag på stranden og hvilke dating udfordringer JEG står overfor. Alt det er jo MIG. Men det, at få titlen som værende blogger, har jeg haft lidt svært ved at tage til mig, da jeg, inden jeg gik ind til det, havde en klar forestilling om hvad ordet ‘blogger’ dækker over.

 

Jeg har fået modbevist nærmest alle min fordomme, og jeg fundet ud af, at der er tonsvis af nuancer af at være blogger, og selve mediet kan SÅ MEGET MERE (end at vise ‘Outfit of day’ og) end hvad jeg havde regnet med. Og det er en lettelse i sig selv. Og jeg sidder faktisk netop nu og brygger på et indlæg om ‘Fordomme om bloggere’ – for jeg må ærlig erkende, at jeg var én af dem med flest.

 

Jeg er hvert fald gået all in, og jeg kan vist snart ikke komme udenom, at jeg er jo er bloggerpige….. (Hvorfor skal det lyder så super uintelligent?!) Og jeg er det med alt hvad det indebærer.

 

Efter jeg er blevet blogger må jeg blankt erkende, at jeg har fået et helt andet forhold til dét, at tage billeder. Jeg stopper op ved hvert et spot jeg kan komme til for at snappe. Bare liiige for at taget ét (læs: ti billeder af præcis det samme), bare for at helgradere mig selv: “For hvad nu hvis jeg skulle bruge det på bloggen senere?”. Jeg bliver nærmest helt pinligt berørt over mig selv i skrivende stund.

 

I løbet af min uges ferie i Marbella, gik det virkelig op for mig, hvor afhængig jeg er af min mobil, og især mit kamera!! Helt dumt! Der var selvfølgelig også tidspunkter hvor jeg ikke havde mobilen på mig….. Altsååååå…. Når den sad til opladning, eller jeg af gode grunde ikke kunne bruge, fordi jeg var i vandet….  Jeg fik nærmest helt spat at mig selv til sidst….

 

Jeg snakkede med Jakob og Shira om det, og jeg tror (heldigvis) ikke kun det vedrører os ‘blogger-typer’. Jeg bliver nærmest næsten lidt bange. Jeg er (især når jeg er ude at rejse) helt afhængig af at tage billeder af alt og alle! Det er som om, at jeg nogle gange ikke føler, at ting er oplevet, hvis ikke jeg har et bevis på det. Som i form at et minde på billedeform. Og jeg tror også netop dette har været med til gøre, at jeg absolut ingen hukommelse har. Denne ‘afhængighed’ må seriøst stoppe… Hvad gør jeg?

 

I løbet af ferien, har jeg flere gange taget mig selv i at blive irritabel (over MIG selv) i situationer, hvor jeg er overbevidst om, at jeg før jeg blev blogger, ikke ville have tænk i de baner. Selvom mange af tingene måske egentlig passer ret godt på mange af os youngster piger. Haha. Det er sgu lidt skør-sjovt! Og faktisk også mega pinligt at indrømme, at jeg faktisk har såkaldte ‘problemer’. Nærmere betegnet #firstworldproblems

 

Eksemplerne er som følger:

 

1. Dataplads på mobilen er opbrugt: Der er det smukkeste view af en bygning og en palme. Og solen er lige på vej til gå ned. Lyset er hjernedødt, og du skal lige til at tage (10) billeder af det, og så kommer den mest irriterende tekst op med at datapladsen på mobilen er fuld….. Åh, så bliver du nødt til at tage billeder med Snapchat i stedet, hvor kvaliteten er så rådden, at billedet er semi ubrugeligt. Eller du skal låne venners telefon resten af dagen…. Eller manuelt slette billeder. Også pres!

 

2. Når der spises, FØR der er taget et billede: Nej nej nej… Altså, skal vi lige slå fast, at Instagram ATLID spiser først! Jeg hader mig selv for at skrive det, men jeg hader endnu mere hvis folk er gået i gang med at snacke (hvis det fx. er et frådern restaurantbesøg), og mit selskab ikke venter på at jeg har tager et billede FØR de går i gang med at spise. Og det kan godt tage 5 minutter at tage…. Jeg har faktisk hørt, at restauranter de senere par år har fået færre seats efter Instagram og Facebook er kommet til verden. Fordi hele ‘tage-billeder-af-maden-og-selskabet-manien’ har taget overhånd. Sygt, ik?

 

3. Når jeg glemmer mit volt batteri: Jeg er blevet afhængig af den satan. Seriøst. Det er Guds gave til iPhones som løber tør for strøm efter to sek. Jeg har det ALTID på mig, og det er jo genialt. Og når jeg så glemmer det, og min mobil ikke kan være ‘mobil’ imens den bliver ladet. Damn, hvor er det irriterende!

 

4. Opstiller billeder: Jeg får PRES over mig selv, når jeg begynder at fjerne min pakke smøger, flytte den grimme serviet ovre i hjørnet, eller sågar skal bede mine venner om at flytte deres hånd… Fordi jeg lige skal (stå foroverbøjet op – nogle gange endda på stolen for at fange den rigtige fugleperspektivsvinkel – og) tilrettelægge mit billede. Og én af dagene tog jeg mig selv i, at vælge farven af sugerør ud fra drinkens farve, som (heeeelt tilfældigt) også matchede mit outfit. Hold nu op hvor er jeg for meget.

 

5. “Vil du tage et billede af mig?”: når jeg (og jeg bryder mig virkelig ikke om det) over for mine venner, (som ikke er bloggere og slet ikke går op i de satans billeder i nærheden af, hvad jeg gør), gang på gang skal forsinke en hvilken som helst process med sætningen: Vil du lige tage er billede af mig? Mens jeg brækker mig over mig selv, idet sætningen kommer ud over mine læber. Især i den efterfølgende process hvor jeg skal ‘godkende’ billedet, og evt. (sker ofte) bliver nødt til at spørge dem om at gøre det igen, fordi jeg synes de er grimme…. Oh.

 

6. Når jeg ikke har WIFI: Den forsøgt skjulte, men tydelige frustration over manglende WIFI på ferier…. Eller bare i livet. Jeg er afhængig af det lort. Og jeg hader (især når jeg har været i udlandet), at skulle spørge hvert et sted jeg kommer ind: “Can I please have the code for your WIFI?”. Og når jeg tager mig selv i, at vælge restauranter udelukkende ud fra kriteriet.

 

7. Når jeg bruger absurde mængder af tid på at redigere billeder: Så jeg ikke ved om det er flottest hvis billedet har 2 eller 3 i kontrast, eller om det er flottest, at træet er med eller udenfor beskæringen. Og når jeg til sidst spørger folk, hvilket af de otte (semi identiske billeder), jeg skal ligge op? Det sker heldigvis ikke helt så ofte… Men Gud hvor er det dumt, når jeg tager mig i at sige det højt.

 

8. Når jeg tager 10 billeder af det samme: Og jeg så glemmer at mobilen ikke er sat på lydløs, så alle i det offentlige rum (allerbedst på en stille café) ved, at du tager ikke bare ét, men femten billeder af den samme ostemad. Endnu værre hvis der er en selfie-session going on. Shit. Udtrykket i hovedet, når jeg prøver at skjule det, men så får øjenkontakt med tjeneren, som smiler sødt. For han er ved da udmærket, hvad der går ned. Det er sgu lidt flovt!

 

9. Når der postes gamle billeder: For bare at poste et eller andet i kedsomhed, fordi jeg har brug for lidt likes. Og jeg ihærdigt scroller mine fotos igennem for at finde et billede jeg kan poste på Insta. Hvilket også sagens kunne være af en mere taktisk årsag (som selvfølgelig er helt venindefortrolige…). Når der altså bare SKAL lægges et billede op, men som aldrig er sket på daværende tidspunkt. Og der desuden ALDRIG bliver skrevet #tb.

 

10. Når jeg refererer til min blog: I samtaler hvor der umiddelbart ikke er noget direkte link. Jeg har virkelig tit prøvet, at jeg sidder og har det røvgrineren med mine venner, og vi er i gang med en diskussion om random ting, og jeg så (fordi jeg tænker over nærmest alt i forhold til en god historie/emne til bloggen) på et eller andet tidpunkt i samtalen får indskudt sætningen (i håb om folks accept af temaet i indlægget): “Kunne det ikke også være sjovt at skrive et blogindlæg om det?” Og så giver jeg dem da lige en kort introduktion til indlægget… Shit. Det har jeg heldigvis ikke noget som sker (helt så) ofte længere.

 

Herunder kan I så se et af de moments, hvor jeg på farten til stranden, alligevel bad Shira om at tage tyve billeder…. Af mig selv…. Selvom vi alle jo bare gerne ville afsted på stranden at bade… Jeg tror løsningen må være, at anskaffe mig den satans selfie-stick snart!

Bikini fra &Other Stories, nederdel og solbriller fra Monki, sandaler fra Calvin Klein. 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>