Outfits of the month – Veras limited edition

Der har været mange søde henvendelser som efterspørger, at jeg poster mere af de typiske outfit-of-the-day-billeder. Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg ikke særlig glad for at få taget billeder, og i sær ikke billeder af mig pose’ende i dagens tøjvalg. Det er nok også fordi, at det er åh-så blogger klichéfyldt, og måske netop det, der også holder mig lidt tilbage. Props til alle bloggere som har lært få taget billeder, der ser ud som om, at en forbipasserende helt tilfældigt har fanget dem, tilpas henkastet lækker og fra den helt rette vinkel.

I kender til den typiske blogger-pose. Kig skråt ned til siden, smil som om du lige har haft det alt for grinern, eller trut munden og se eftertænksom ud. Billedet må også meget gerne være i bevægelse, så det ligner du er på farten og ser ud som en professionel streetstyle fotograf har snappet dig. Det findes også den helt farlige, med krydsede ben, slængrende op ad en væg: “Jeg står bare her og chiller i min lækkerhed”. Det er jo slet ikke fordi, at jeg ikke selv prøver det af. Tro mig. Alt for mange gange til, at jeg tør nævne det på bloggen. Efter 20 mislykkede forsøg, så giver jeg op. Det kræver sit, at lære signatur blogger-pose og fjæs. Det er en proces, og øvelse gør mester- Så jeg er helt sikker på, at jeg nok skal få det lært i det nye år. Hold nu op for et nytårsfortsæt.

Indtil da, kan I se på lidt på mine spejl-selfies… Jaaaa! Mange af dem er endda taget i min mørke gang, i et meget støvet spejl, hvor gulvet stadig er beklædt med malerpapir. Hvem sagde VSCO filter? Jeg skal nok tage mig sammen. Inden længe, så bliver jeg en haj til at lokke en random forbipassende til at tage et billede af mig. Selvom min selvtillid ikke fejler noget, så kan jeg seriøst ikke få mig selv til. Det går min narcissistiske grænse alligevel. Det er pudsigt når jeg jo elsker at tage selfies.

Egentlig så har jeg heller ikke noget i mod, at tage billeder af andre. Faktisk så får jeg en tilfredsstillelse i at hjælpe andre med at undgå at tage selfies. Den hjælpende fotograf træder næsten altid i kraft, når jeg er ude at spise på restaurant. Jeg er altid så heldig, at jeg sidder tæt på en mindre pigegruppe eller et forelsket par, som febrilsk kæmper med udstrakte arm og trutmund, for at fange the perfect selfie moment (fordi øjeblikket altså bare nydes dét bedre med et selfie bevis til vennerne på sociale medier). Selvom det er blevet naturligt at tage selfies i det offentlige rum, så irriterer det stadig mit øje så grænseløst meget, at jeg melder mig som fotograf.

Udover de klassiske outfit-spejl-selfies, så findes der også den gode “out-fit-of-the-day-som-jeg-selv-ser-det” – fugleperspektivet – oppefra og ned. Desværre så kommer outfittet aldrig rigtig til sin ret. Det kræver øvelse at lære, både at suge maven ind, samtidig med at armen strækkes 10 cm længere end hvad den er, alt imens man svajer bagover i lænden, for ikke at få dvæg ben. En mere krævende selfie. I min irritation og mangel på tid, så har jeg virkelig overvejet, om jeg skulle bestille en selfie-stik på nettet (det er for flovt at købe på tilbud i Netto). Hvert fald indtil, at jeg bliver bedre til at spørge veninder, kollegaer eller random forbipasserende om de har lyst.

Vintervejret er heller ikke rigtig med mig. Udover, at jeg slås med mit bleghvide ansigt, så er der altid en jakke i vejen. Og nej, jeg nægter også at bede den random forbipasserende, om at holde jakken imens. At tage det perfekte #ootd (outfit of the day) billede kræver desuden en del timing her i vinterhalvåret. Udover at billedet skal tages i de to timer af dagen hvor der er lys (eller hvor solen mirakuløst er fremme), så må det helst ikke blæse en pelikan eller øse ned. Og med det danske vintervejr som vi har haft indtil videre, så bliver det lidt af en udfordring. Dertil kommer, at et outfit billede gerne må indeholde en flot location. En flot farvet væg som komplimenterer tøjet eller bare noget råt graffiti lækkerhed. Ja, og det er så lige det. Hvornår er det lige præcis, at alle disse parametre spiller sammen? Aldrig. Derfor er Veras limited edition ootd henholdvis vinter-outfit-spejle-selfies og sommer-outfit-wannabe-streetstyle-billeder. 

Har du tips og tricks til hvordan man tager det perfekte ootd, så tager jeg imod med kyshånd. Indtil da, så må I bære over mig.

Glædelig jul!

foto 5foto 2foto 2foto 3fotofoto 4foto 4foto 5foto 1foto 2foto 2foto 1foto 1foto 4foto 1foto 5foto 4foto 3foto 3foto 2

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>