Paris Fashion Week: 6 hypede tendenser fra catwalken vi fatter hat af

Denne omgangs modeuge i Paris er ved at være ved vejs ende og hold nu helt ferie for nogle luksuriøse, æstetiske og til tider ret så crazy outfits, der har været at spotte under byernes bys designhimmel.

 

Kirstine, assisterende moderedaktør, er på denne grå og regnfulde efterårsdag hoppet en tur til Paris (rent mentalt), hvor hun har savlet over alle de labre designskatte, men bare rolig – festen stopper ikke her, da hun nemlig har fundet frem til en række looks (og situationer), som vi må indrømme, vi fatter max hat af.

 

Så mangler du et godt grin eller blot noget at undre dig over, så læs med her og erklær dig enig eller uenig i vores iagttagelser. Hvad vi til gengæld har max optur over, er self de nyeste genbrugsgodter i Veras.

 

God læselyst fellas!

 

Kærligst,

Kirstine og Veras damer

 

1. Gucci og Maison Margiela: Vores nye androgyne spirit animal

 

Gucci til venstre og Maison Margiela til højre

 

Her er det vigtigt at slå fast, at vi er fuldstændig nede med den måde, moden er begyndt at udforske grænserne mellem køn og identitet på – kæmpe kadot den vej, og især til Gucci og Maison Margiela, der i høj grad hylder det androgyne.

 

Dog knækker filmen fuldstændig, når det gælder disse to looks, for behøver man virkelig at fremstille det androgyne på en facon, der får modellen til at ligne vedhænget på et juletræ eller et kropskondom med foliehat? We wonder i høj grad! Hertil er det lige værd at bekende, at de enkeltstående styles faktisk kan noget langt hen af vejen, men altså, de ”hatte” der er langt mere humoristiske end æstetiske. Sorry to say..

 

2. Jacquemues: En taske uden plads til en Iphone er ikke en taske

 

 

Jacquemues’ små og delikate tasker, der på kort tid nærmest er gået hen og blevet ikoniske, var igen at finde på catwalken, og ærligt er det lige før, at vi dåner ved synet af de nuttede mini bags, men men men – man kan jo seriøst ikke have noget i dem?! Det er på nærmeste som om, at Simon Porte Jacquemues, der ellers er en ung herre på kun 28 somre, har glemt, at vi lever i en tid, hvor los mobilos er gået hen og blevet en mini-fladskærm (og den passer derfor ikke i en mini bag – ligemeget, hvor cute den så er)!

 

Så er du til pyntetasker (for den pynter seriøst), som man ikke riiiigtig kan kalde en taske, then this one is for you!

 

 

3. Celine: Fra Philo-englen til Slimane-demonen

 

Phoebe Philos Spring 18 Ready-to-Wear kollektion: grafisk og ren styling i afdæmpede farver og nuancer med enkelte kontraster

 

Hedi Slimanes Spring 19 Ready-to-Wear kollektion: igen meget grafisk med simpel styling og kontrasterende detaljer og farver

 

Åhhh, ham Hedi Slimane er godt nok lidt af bølle – eller det lader det til, at langt de fleste modehoveder stempler ham som efter han har brudt med Celines, og især Phoebe Philos (tidligere creative director) ekstreme æstetiske og stilrene udtryk, der i høj grad har gjort Celine til dét det er i dag (eller var nu). Men er han virkelig så slem, at der er behov for, at man skaber en ny Insta-profil, der hylder ”old” Celine?

 

Altså come on – er det virkelig så stor en katastrofe som det bliver gjort til? Ja, han har slettet en apostrof og ja, han har slettet alt det tidligere indhold på Celines Insta og ditten og datten, men er det på en måde ikke det der skal, hvis man vil slå fast, at huset ikke længere er Phoebes? Det kan vel ikke komme som en overraskelse, at han gerne vil bringe sit eget på bordet, da det jo er hans job at føre modehuset videre – det ville vel forhåbentlig enhver designer med respekt for sig selv!

 

Så bare fordi han haft nogle alternative og en smule ”aggressive” ændringer, så er det da ikke ensbetydende med at hans kollektion skal stemples som ufed? Det op til den enkelte at vurdere, siger vi!

 

Og ærligt, så er han da ikke helt viden siden af, når man kigger på hans først show for det franske brand: ja, han går all in på Paris by night looket fremfor Phoebes mere daywear agtige tilgang, men altså det grafiske, det rene og de lidt oversized tendenser de er der stadig – bare på en ny måde.

 

En ting er sikkert og vist: vi tager hatten af for Slimane og hans seje kollektion!

 

4. Thom Browne: Spændt ind til den lukkede afdeling? 

 

 

Thom Browne er og bliver one of a kind, og dette skal absolut ikke forstås negativt (intet ondt om Thommy-drengen her)! Han er nemlig avantgarde-designer helt ind til benet og forstår i den grad at skabe meget mere end blot et modeshow – han skaber en performace, et fortryllende univers, hvori modeshowet er integreret.

 

I dette univers er der plads til leg med både former og farver, hvilket hurtigt kan virker afskrækkende og fremmet for de fleste, da det tit bare ser vildt weird ud, men hvis man nærstuderer hver enkelt look, bliver det hurtigt tydeligt at langt størstedelen af elementerne sagtens kan bruges af os dødelige. Ja ja, the power of styling skal man ikke lade sig snyde af!

 

Dog kan selv vi stå af (vi er jo til det lidt crazy) og tænke ”what”, hvilket er tilfældet med disse to looks. Ja, de er performative og har en masse at fortælle på det billedelige plan, men altså, hvad skal man dog stille op, hvis man ikke kan bevæge sine armen? Det bliver ikke særligt sjovt at gæste det lille hus i hvert fald..

 

 

5. Calvin Klein: ”Ja, jeg er en frømand”

 

 

”Ja, jeg er en frømand” som det lyder i Kajs rap (Kaj og Andrea you know), hvilket er akkurat den sang vi får på hjernen, når vi ser disse våddragt-lignende styles spankulere ned af catwalken under Calvin Kleins show. Det lod faktisk til, at Raf Simon (chef designer) ikke kunne få nok af dem, da langt størstedelen af modellerne var iklædt disse labre og meget tætsiddende dragter.

 

På en måde er det fedt nok, at de nærmest går hen og kan det samme som dungarees, hvis der skal siges noget positivt, men nej.. Nej, det fungerer ikke. Vi kan kun se surfer dudes og nogle der lige har været et hurtigt smut forbi swingerklubben – specielt, når stylingen er så simpel som her.

 

Vil du hoppe på arbejde eller skole i et par våddragts-dungarees?

 

 

6. John Galliano: Man kan jo altid kopiere en kollektion der 18 år gammel

 

John Galliano Spring 19 Ready-to-Wear

 

Christian Dior Fall 2000 Ready-to-Wear med John Galliano som chefdesigner 

 

Se det her er interessant! Straks da vi så disse smukke kjoler, der er et fint mix af ”Det lille hus på prærien” og retro aviser, faldt ordet ”copycat” os ind, da det er lidt som om, at det er blevet set før.

 

Faktisk er det i høj grad blevet set før, da Christian Dior står bag den ikoniske newspaper dress, som bl.a. Carrie Bradshaw har sportet i ”Sex and the City”. Og gæt engang hvem, der var chefdesigner hos Christian Dior på daværende tidspunkt? BINGO – John Galliano!

 

Det her er altså en speciel situation, for ”kopierer” John Galliano i virkeligheden sig selv eller Christian Dior? Det lader vi være op til den enkelte at vurdere, for selv kan vi ikke helt håndtere det. På en måde er det vel okay at trække tråde tilbage til sin egen designhistorie, men så snart man gør det samme som et andet brand, så er det vel en form for kopi? Eller er det bare en inspirationskilde?

 

Måske hælder vi faktisk mest til det sidste, da skønt trykket er magen til, så er silhuetten og designet noget helt andet, så man er måske faktisk mere ude i, at det er en form for hyldest og fornyelse af det ikoniske design?

 

Er det copycat eller cool cat – the choice is yours!

 

Psst: Hop ind og lur på de nyeste genbrugsgodter i Veras lige her.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>