Derfor går jeg i postkasserødt på Valentines

Det er Valentines og jeg, tro det eller ej, helt uden at tænke over det, kom ud af døren helt i rødt i morges. Og dog, helt random er det jo ikke.

 

Så random når det sker, at jeg farverkoordinerer en smuuule for meget.

 

Men faktisk, så har jeg fundet ud af, at mit liv er SÅ meget lettere når jeg farvekoordinerer. Siden jeg er startet på det, så har jeg seriøst sjældent tøjkrise. En bedre start på morgen lige dér!

 

Lidt ligesom når jeg var lille og skulle hjælpe min søster i tøjet om morgen, og fx. vælge strømpebukser og en bluse som passede til den kjole hun ville have på (hun var en 3-årig bestemt lille dame, som KUN ville gå i kjole), så lærte jeg (af min mamma), at bluse og strømpebuks skulle passe sammen, og lidt underordnet hvilke farver kjolen havde… Og en regel rigere og hurtigere at finde tøj frem til min søster!

 

Og ja, måske er det forklaring på, at jeg ofte har går i farve i farve, for hvor er det dog easy OG folk bliver altid så mega glade af at se én i farve!

 

  1. Find en ting i skabet du gerne vil have
  2. Find en anden ting som har samme farve – smart, hvis du finder en ægte farve, som rød
  3. Tag tøjet på, måske (hvis du nu er ligeså afhængig af jakker som mig, så match det lige op med en jakke i samme farve) og så afsted, ud af døren

 

I skulle prøve det! Ærligt, selvom det lyder mega grænseoverskridende for nogen, at abe rundt i rødt fra top til tå, så har jeg allerede høstet de første 5 kommentarer i dag, og de er altid postive. Så især på en dag som Valentine, der (på trods af hvor opreklameret jeg end føler det til tider er), så har den indre romantikker i mig (og hun kommer sjældent ud), så har jeg da, som alle andre damer små (men de er der) forhåbninger om, at der nu i år er et sødt menneske, som har lyst til at give mig en blomst… (eller bare en besked på facebook chatten. Og damer som siger de er ligeglade, de lyver.

 

Jovist, så gør en blomst mig glad året rundt. Og en sød besked. Men jeg kunne forestille mig, at det måske også er voldsomt for nogle mænd, at sende blomster til en dame som ikke er deres kærester, i frygt for at hun panikker. På samme måde, som jeg nogle gange kan få ‘for meget’ hvis en mand prøver for meget (og visa versa). Såååå der er Valentine jo bare en legitim genial undskyldning for at finde (og give sig selv lov) til at finde sin indre romantikker frem. Meget mere af det, venner!

 

Men det kan stadig nås, ik?

 

Men altså, ingen Valentine til mig, jeg må nøjes med dejlige komplimenter, som jo også udslipper indre endorfiner, som smitter af på andre. Og det er jo ligeså skønt, som en rød rose der alligevel visner.

 

Håber I har lidt mere held i aften – er pt. på vej på Frederiksberg Hospital, fordi min bihulebetændelse har udviklet sig til noget i kæben, og det gør F******** ondt! Måske jeg møder en sød læge? Hvem ved.

 

// Rebecca Vera

Bukser, Veras // Bluse, marked i Vietnam // Jakke, Stine Goya // Taske, marked i Vietnam //Støvler, Zara

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>