Rebecca Vera: “Jeg har altid været flov over, hvor lidt jeg ved om politik. Nu skal jeg i debat med Tommy Ahlers”

Jeg har aldrig været særlig politisk engageret. Faktisk har jeg altid været lidt flov over, hvor lidt politik jeg fattede, da jeg var yngre. Ser jeg tilbage på det, er det faktisk mest fordi, jeg ikke har haft en naturlig interesse og motivation for at interessere mig for det.

 

Det ændrede sig drastisk efter jeg startede Veras, hvor jeg pludselig forstår hvor hjernedød magt de (søde og satans) politikere har. Hver dag bliver jeg mere og mere klar over, hvor absurd overforbrugskulturen eksisterer i sit bedste velgående – og det er endda på trods af et større fokus på miljø, klima og tøjspild i medierne de seneste år. Der er efter min mening stadig SLET IKKE nok fokus på tøjindustriens overproduktion. Folk snakker ægte og røven går, og ingen gør så meget mere, end at snakke om alt det vi burde gøre. Og der bliver talt om greenwashing i modebranchen, men den seneste valgkamp er et glimrende eksempel på, at det ikke kun er modeindustrien som gør alt for at brande sig såkaldt “bæredygtig”.

 

Ingen forstår hvad bæredygtig mode betyder?

Ordet bæredygtighed er blevet så misbrugt. Hvis du slog ordet “bæredygtig mode” op i et leksikon, hvad ville der så stå? Jeg ved det ikke – og jeg beskæftiger mig endda med det hver dag. Hvad betyder bæredygtig mode overhovedet? Mode som er i balance? Vi producerer stadig nyt, og endda mere end vi har brug for. Vi danskere har skabet fyldt med over 30%, som vi slet ikke går med, og vi smider 16 kg ud om året, hvor af 80% kun er gået med i 20% af dets levetid. Så ja, det er super bæredygtigt at producere en eller anden ny linje lavet på øko bomuld og genbrugte plastikflasker. Helt sikkert.

 

Ej, venner! Det kan aldrig nogensinde blive bæredygtigt at overproducere for at have et stor udvalg at købe fra – og lige nu, hvor udsalget lige er startet, forestiller jeg mig, at vi køber endnu mere end vi ægte har brug for, og tænker: “Worst case, så kan jeg sælge det igen online eller på loppe”. Men FØR vi shopper amok i udsalgsvarer, som vi ikke er sikre på, bare fordi det er billigt, og ser os blindt kigger mere på hvor meget vi sparer i stedet for at kigge på hvorvidt vi egentlig har brug for det. Det er slet ikke fordi vi aldrig må købe nyt. Vi må hvad vi vil. Men det jeg egentlig vil frem til er, at vi hvis vi virkelig crawer varen, så tro eje også, at vi tillægger den en anden værdi, så vi passer bedre på den, og går med den indtil den er slidt op – ellers så sørger jeg i det mindste for at bytte, give eller sælge den videre, fordi det tøjstykke betyder meget for mig. Kender I ikke det?

 

Jeg tror, at vi kan nå langt med blot at være det bedste eksempel selv. Ikke så meget pege fingre af hvem der gør det rigtigt og forkert – nej. Hvis vi som forbrugere starter med kun at købe det vi i virkeligheden synes sidder perfekt, og er super flot, og passer på det i en grad, så vi kan bruge det i lang tid, må virksomhederne simpelthen snart få snerten af det. Og på et tidspunkt, så stopper de forhåbentlig med at producere alt det, som i sidste ende bare kommer på udsalg. Tænker jeg?!

 

Veras indtager Folkemødet i en bæredygtig lejlighed i mega size

Tilbage til det jeg faktisk ville dele med jer, hurrrraaaa! Med overskriften: “Vil du gøre verdensmål til hverdagsmål” glæder jeg mig RØV MEGET til at tage min mødom på Folkemødet på Bornholm.

 

I husker måske, da jeg fik mig en lille snak med kæreste Lars Løkke om hvordan (og hvor let!) det kan gøres, at få en bæredygtig og cirkulær gaderobe, hvor vi forbruger af eksisterende ressourcer, bruger alt tøj til det ikke kan bruges længere og bytter, deler og låner af hinanden i vores kæmpemæssige Veras klædeskab til P4G topmødet i oktober på Rådhuspladen? Ellers så tjek lige billederne ud her og læs min status over et taknemmeligt 2018, som jeg kan mærke kun bliver endnu mere optur i 2019.

 

Nåede du ikke at få en rundtur, da vi omdannede Københavns Rådhusplads i efteråret til en bæredygtig lejlighed i mega size? SÅ KOM FORBI Verdensmålsudstillingen “DIT BÆREDYGTIGE LIV”. Hele Folkemødets tema i år er jo verdensmålene, så det giver kun absurd god mening, at vi igen er til stede i lejligheden sammen med andre bæredygtige, interaktive og handlingsanvisende aktiviteter, løsninger og debatevents, der viser, hvordan både borgere og virksomheder kan handle på Verdensmålene. Og jeg glæder mig!

 

Så hvis I er på Folkemødet, så kom lige forbi og kys mig og Kirstine, når vi står hver dag fra kl. 10-18 i Iloveglobalgoals teltet, som ligger i B9 <3 Find eventen på facebook her.

 

To debatter med Tommy Ahlers & tekstilrevolutionen under Folkemødet

Og du kan også stikke forbi når jeg er med i hele to talks (ja sgu!) under Folkemødet <3 Hurraaaa! Mig som fattede hat af politik – det havde jeg aldrig regnet med.

 

Grunden til, at jeg startede Veras (hvis ikke I endnu ved det) var jo for at hjælpe danskerne til at forstå at genbrugstøj er ligeså fedt, som nyt tøj – og hjælpe danskerne med at gøre det let for folk at komme af med det kluns de ikke længere bruger, så de kunne få glæde af nyt – uden at købe nyproducerede varer. Tidsbesparende, lettilgængeligt, billigt for pengepungen og ikke mindst godt for miljøet. For det overforbrug, som der er pt. hersker, synes jeg er fuldkommen ude at proportioner.  Vi har senest skabt vores V-cycle kollektion, som er et nyt, brugt bæredygtig intitiativ for at “lege nye kollektioner” som etablerede modebrands gør, men som til gengæld IKKE tager på vores lille klode – og nu glæder jeg mig til både at debattere iværksætterlivet og bæredygtig mode under Folkemødet.

 

Debat 1: Ingen Shortcuts med Tommy Ahlers 

Hvor: 13. juni kl. 13.00 Fremtidens Telt, K21 

Hvorvidt man er fan af Løkke, Venstre eller ej. Så har jeg alle dage være kæmpe fan af én af vores dygtige iværksættere, Tommy Ahlers. Og for hylan, hvor har han kørt den vildeste videokampagne valgkamp med aktuelt indhold, som jeg hvert fald selv har fulgt interesseret med i med på sidelinjen. Jeg er super beæret over, at jeg er blevet inviteret til at være en debat med ham om “hvordan vi gør Danmark til verdens bedste iværksætternation – og ligeså god til at fostre og realisere ideer, der giver grønne svar på sorte problemer?” Som de så fint skriver. “Det prøver Tommy Ahlers at finde svar på sammen med iværksætterne Rebecca Vera fra Veras Vintage og Blue Lobsters stifter Nima Tisdall, som Barack Obama kalder et globalt forbillede. Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius CPH er ordstyrer. ” En smule spændt, en smule nervøs – men for filan, hvor jeg glæder mig til at dele min historie.

 

Debat 2: Tekstilrevolutionen – Bæredygtig mode: Hvor skal ændringer komme fra? 

Hvor: 14. juni kl. 15.00 i Verdensmålenes Telt A40  – facebook-eventen her.

Den første debat jeg deltager i er arrangeret af Tekstilrevolutionen. Det handler om det jeg brænder allermest for at snakke om, nemlig: Hvordan vi (og kan vi overhovedet?) sammen skabe en mere ansvarlig og miljørigtig (eksisterer det?) tekstilindustri. Findes det overhovedet?! Jeg glæder mig hvert fald også til selv til at blive klogere af det sejeste panel. Med i debatten er: Bl.a Lars Bech, Direktør, Neutral, Heidi Bugge, Nordisk produktansvarlig, Miljømærkning Danmark, Mia Møgelgaard, Sustainability manager, H&M og Nikolai Klausen, Direktør, WEAR. Og så glæder jeg mig selvfølgelig selv dele ud af alle mine tanker. Se mere på facebook-eventen her.

 

Fra P4G på Rådhuspladen i Oktober. Photo: Steen Boetker | Boetker Photo

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>