Rock tone-i-tone-looket med retro strik

 

Ufff, hvor er det blevet koldt og ja, det bliver altså kun koldere fra nu af, hvilket godt kan tage hårdt på vores allerede klaprende tænder, hvis vi ikke gør noget ved det ASAP, så få lige købt en ordentlig jakke, ik?

 

Good news for you, der er i samme båd som os: Veras damer finder i denne uges #verasfaves strikken frem, som er en vaskeægte klassiker, når koldt maveskind og klaprende tænder skal bekæmpes.

 

Vi kombinerer strikken med ombré dressing (i daglig tale tone-i-tone-looket), da det er og bliver en af de store tendenser i 2019, som vi spottede under modeugen.

 

Så frem med farvepalletten og sport trenden to the max, hvis du lyster, inden året er omme!

 

Husk alle items er online, og du kan både shoppe dem for point og DKK <3

 

Kærligst,

Veras damer

 

Creme de la creme

Vintage strik, 300 DKK // Ternet bukser m. printet fold, 300 DKK 

 

Hop i  retro nuancer af brun og beige med et par enkelte detaljer, der bryder denne farveskala, såsom små blomster og en sjov buksekant, for et mere tilfældigt, men spændende look. Flash din referenceviden og hiv 60’er brillen frem (i vaskeægte Dior-stil) og hop i en spidssnudet 90’er sko, der tilføjer masser af coolness til looket.

 

 

Vær’ trendy i lilla

 

Vintage strik i mohair, 230 DKK/point // Saks Fifth Avenue velour wrap skirt, 400 DKK // Vintage hæle, 270 DKK

 

Træk i en mørklilla strik med sort mønster (eller er det en sort strik med lilla mønster?) og find nuancer lig den i et ”patchwork-lignende-velour-skirt-med-cute-floral” for et max feminint look. Brug en hæl for classyness eller en sprød sneak for at bryde med det selvsamme – i sidste ende er valget dit!

 

 

Mums for en solnedgang

 

Vintage cardigan, 300 DKK // Shiny faux skindnederdel, 230 DKK/point // Skindtaske, 280 DKK/point

 

Nu når solen er svær at spotte på denne tid af året, må du selv shine, så hop i et sæt, der hylder alle solnedgangens (eller nu når vi er ved det: solopgangens?) farver. Træk i gul, træk i rød, træk i orange – mix og match de skønne efterårsfarver og leg med forskellige materiale, såsom strik og lak, for et mere dybdegående look. Det er da pænt, hva’?

 

Den moderne fængselsdragt

 

Højtaljede vintagebukser, 250 DKK // &Other Stories strik i uld, 300 DKK/point 

 

Nogle påstår at striber slanker, og det er da fedt nok, men altså who cares. Vi er pjattet med striber som de er og trækker derfor i et sæt der består deraf. Lad den ene del af sættet bestå af striber, hvis dominerende farve er mørk, og den anden del af sættet bestå af striber, hvis dominerende farve er lys, og praktiser dermed tone-i-tone-looket fuldt ud! Skab spænding og dybde med striber i forskellige tykkelse og undgå at ligne en indsat.

 

En flerfarvet fisk

 

Vintage strik m. lynlås, 360 DKK/point // Bukser fra Levi’s, 240 DKK/point

 

Vær som en fisk i havet og omfavn de blålige nuancer. Træk din gamle strik på i elektrisk blå og skab modspil til den intense farve med lys denim. Pep det mere afslappet look op med en hæl og vær klar på de fleste af dagens udfordringer (det er jo trods alt lille fredag, så mon ikke du skal have et lille glas med vennerne?).

 

 

Veras damer ønsker dig god lillefredag <3

Kram

 

 

Efteråret er over os, hvilket kalder på en god gang garderobeoprydning! Har du også aaaaaalt for meget tøj, du ikke bruger og ønsker at gøre noget godt for miljøet (og måske endda også tjene et par skillinger på det)? Kom forbi Veras, byt dit tøj til nyt, sæt dit tøj i kommision, deltag i vores loppefester eller shop blot brugt. Læs meget mere på Veras Vintage og find inspiration i vores magasin

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>