Søvnløshed og Trines Dagbog

Klokken er over tolv, og jeg kan slet ikke sove… Og som så mange andre, så hopper jeg af og på facebook og instagram i et væk. Jeg scroller over de samme historier, samme opdateringer og billeder… Som jeg netop har kigget på fem min forinden, i håb om at der på mærkværdigvis pludselig dukker noget spændende op, som jeg kunne få tiden til at gå med… Jeg gennemgår alle de samme billeder og artikler igen, og er nu begyndt at læse kommentarfeltet, bare for at jeg forhåbentlig snart kan falde til ro. For det med at tælle får det har aldrig virket for mig.

Jeg tænker: “Jeg hopper lige på facebook en sidste gang sidste gang”. Og indstiller min hjerne på, at det altså er sidste gang, for jeg er begynder så småt at kunne mærke trætheden i mine øjenlåg.

Dér opdager jeg så en artikel, delt for to timer siden, som er noget så spændende. Jeg begynder at læse den, og finder til min jubel (og fortvivelse – for jeg havde jo lige indstillet mig på at jeg skulle sove), at en journaliststuderende har lavet et mega sejt, og meget interessant projekt om en afdød pige ved navn Trine igennem hendes dagbog.

Det er en journaliststuderende, ved navn Christian Friis, der på sit 7. semester i efteråret 2013, finder en dagbog, i en reol fra et bofællesskab i Odense, hvor han boede i en kortere periode.

Han skriver: “Dagbogen må have stået der længe, for der var ingen i bofællesskabet, der kendte noget til den. Så selvom man normalt ikke læser i andre folks dagbøger, besluttede jeg mig altså for at læse. Og jeg fik kendskab til en ung pige på 18 år ved navn Trine Hald.”

Christian har sammen med to medstuderende gået på opdagelse i ejeren af dagbogen, Trine Halds, liv, og det er blevet til en historiefortælling på 8. kapitaler med livslinie, billeder, videoer og lydspor fra Trine, hendes familie og daværende veninde Tine.

Det hele ligger online, og kan læses her.

Jeg er selv meget fasineret af ægte historier fra den virkelig verden, og flere af mine yndlingsfilm og serier, er også ALTID dem som er autentiske. Hvert fald, så bliver filmen bare en anelse bedre, når jeg finder ud af det, og kan gå på opdagelse og søge mere viden på nettet efterfølgende. Det er bare som om, at historiefortællinger vokser lidt mere på mig, når jeg ved at det rent faktisk er sket.

I introduktionen fortæller Christian, at Trine Hald døde af en overdosis, og på dagen hvor Christian kontakter Trines mor, er det ved et tillfælde præcis 15 år siden at hun døde. Trine Halds liv foregår i Vejen, Sønderjylland, og bogen bliver fundet i Odense. Og allerede der, så var jeg ligesom Christian, fanget og meget nysgerrig for at vide mere om hendes liv.

“Trines dagbog efterlod mig nysgerrig og med en masse spørgsmål: Hvordan var bogen havnet i Odense, hvis Trine var fra Vejen? Hvad skete der, efter dagbogen blev skrevet i 1997? Og hvad med stofferne og problemerne?”, skriver Christian.

Jeg er læser slet ikke nok bøger, og jeg har aldrig rigtig været en bogorm. Selvom jeg inderligt ville ønske jeg var. Men at læse en historiefortælling på denne måde på nettet, hvor jeg kommer helt tæt på, og hvor det bliver visualiseret for mig med lyd, video, og billeder – det kunne jeg godt bruge noget mere af.

Som I kan læse, så er Trines skæbne forfærdelig. Men tit når jeg læser historier som denne, så strejfer det mig altid: “Hvis bare hun vidste hvor mange folk der tænker på hende, og læser hendes historie. Og i sin tid ville have gjort alt for at hjælpe”.

Da jeg var lille havde jeg så svært ved at forstå døden (og det har jeg tildels også i dag), at hvis jeg endelig var nødsaget til at affinde mig med, at jeg skulle dø en dag, så ville jeg dø på en voldsom og brutal måde… Så jeg i det mindste vidste, at jeg med sikkerhed ville blive mindet. Rimelig fucked når jeg tænker over det.

Det blev vidst lidt en sludder for en sladder, og nu kan jeg slet ikke sove igen… Men læs den lige, ik?

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>