Bliv klar til festival: Sådan får du en billig og grøn festivalgarderobe fra loppe

WOW! Så fik vi lige loppet med festivaltema i søndags! Hold nu mund hvor var i bare sommerlækre – fik du set galleriet fra markedet her?

 

Solen skinnede max, vi havde lige fået løn og der var tææætpakket under Buen. Vi fangede fire lækre loppegæster til en snak om bæredygtig festival og sommerstil, mens vi lyttede til musik fra sommerens festivaler (OK, guilty – især Roskilde, for vi skal jo selv derned, ikk‘!). Læs med – og kig selv ud forbi på næste søndag den 16. juni fra 10-16, når vi lopper med Friends tema og inviterer til ægte 90’er hygge.

 

Vil du selv tjene gode moneter og loppehygge under Buen, kan du købe din stand nu til august – juni er helt udsolgt. Såå: Det er herinde det sker, og du må godt.  Du kan også skrive dig op til nyhedsbrevet, så får du altid mulighed for at købe stande til markeder før alle andre – optur, ikk’?

 

Kærligst,

Veras damer

 

 

Hvordan er din stil til sommerens festivaler og fester?

Signe: “Jeg bruger helt klart flere farver – når man er sådan en konservativ sort-klædt dansker, så er er det nice at man kan være mere farverig og skør om sommeren – man slår sig lidt mere løs, og prøver nye stilarter af – uden at det er for dyrt – fordi jeg køber min sommergarderobe på markeder primært.” 

 

Signe køber primært sin sommergarderobe på markeder.

 

Michelle: “Min stil er lidt nemmere om sommeren, der er ikke for mange elementer. På festival er det nice med et sæt, en kjole eller en buksedragt – det er så meget nemmere når man skal afsted, at man ikke skal tænke på meget på de forskellige elementer af outfittet, men man ser bare smart ud. Jeg har også lavet en regel om, at jeg ikke må have sort på! Det giver mig så meget mere at gå i fine, skøre og dejlige farver – det giver et smil med på vejen fra folk på gaden. Det gør det virkelig ikke, når man bare har noget sort på.” 

 

Michelle i sine fine blå-grønne sager.

 

 

Kristine: “På festival er stilen mere frisindet, og det er fedt at kunne gå i lidt mere bart og ikke så klassisk tøj som normalt når man skal på arbejde.” 

 

Kristine bliver helt sikkert en babe på årets festivaler i sin lækre genbrugsstil til ingen penge. Hun gav kun 40 kr. for sin nye bodystocking.

 

 

Hvilke items er must-haves til årets festivaler og sommerfester og har i shoppet et festivalfund i dag?

 

Signe: “Det er fedt at have nogen items med, som ikke har været så dyre, så det ikke gør noget, hvis det går i stykker, forsvinder eller får en plet. Og så er jeg stadig på udkig efter nogle festival-sko – så man ikke skal slæbe helt nye sko med til Roskilde, for man ved jo godt at de går i stykker.”

 

 

Celina: “Jeg går altid efter lyserød, har næsten altid lyserød på, bare ikke lige i dag, og altid tøj med print. Søde sommerkjoler sammensat med chunky accessories, det synes jeg er mest cool om sommeren!”

 

 

Celina fandt denne skønne sag i Veras Stand til blot 50 kr. – selvfølgelig i pink.

 

 

Kristine: “Jeg har shoppet en bodystocking, som jeg nok ikke ville tage på til hverdag, men helt sikkert på festival.” 

 

 

 

Michelle: “Ja, en grålig vintagekjole som er sådan lidt western-agtig, tror den kunne være fed til Roskilde. Den er bedre til vejret, tror ikke det bliver lige så godt som sidste år, så det er en god ide med lidt mere varme i tøjet.” 

 

 

Hvorfor er du vild med Veras Market?

Signe: “Man kan finde så mange fede ting til virkelig billige priser! Så kan jeg få lov til at shoppe igennem uden at få dårlig samvittighed eller bruge alt for mange penge. Og så er Veras Market stedet hvor man kan finde virkelig gode ting, uden at skulle rode igennem en masse gamle damers stande, som man tit oplever på andre loppemarkeder.” 

 

Signe havde allerede købt 7 ting, da jeg fangede hende – hun havde samlet ikke givet mere end 500 kr. Blandt andet hapsede hun denne seje strik til en flad 50’er.

 

 

Celina: “Veras Market er godt fordi der er meget forskellig stil, uanset hvilken stil man har, kan man finde noget der passer ens stil. Samtidig er det også mere miljørigtigt at shoppe brugt. Jeg er på Veras Market i dag for at finde fedt, billigt tøj – vi har shoppet lidt igennem idag, haha.” 

 

 

Michelle:Jeg har lavet en challenge til mig selv om, at jeg ikke må købe noget nyt i butikker, så derfor er jeg på jagt efter noget nyt, brugt i dag. Jeg shopper på Veras Market fordi jeg gerne vil finde noget der er mere unikt end det man finder i butikkerne. Jeg kommer også for at blive inspireret af alle de skønne mennesker – her er bare så god stil under Buen, det er anderledes fra andre markeder man oplever.” 

 

Den fineste vintage-kjole fandt Michelle til blot 200 kr.

 

 

Kristine:Jeg prøver at gå mere i genbrugstøj, både pga. bæredygtighed og for at mindske mit eget forbrug. Det er fedt, at man sælger tingene videre frem for at smide ud, det er helt sikkert bedre for miljøet. Det er faktisk også mere min stil det jeg finder på marked.”

 

 

Ses vi i Veras biks på Roskilde?

Signe: “Ja da, kommer helt sikkert forbi jer på Roskilde! Man får sikkert stjålet noget af sit tøj, haha! Ellers kan man lige komme forbi hvis man mangler en strik, fordi man fryser. Man tager ofte ikke så meget med i tasken, så man kan godt komme til at mangle noget varmt.”

 

 

Celina: “Øv, jeg skal ikke på festival – men jeg kommer helt sikkert til næste Veras Market under Buen.”

 

 

Michelle:Du kan tro jeg kommer forbi og kigger i Veras Stand på Roskilde – det er så skønt med et lille break og komme ind i det område og hygge sig kigge lidt.” 

 

 

Kristine: “Jeg kommer helt sikkert ind og siger hej i Veras stand hvis jeg kommer forbi. Jeg synes det er så nice at Veras er på Roskilde.” 

 

 

Vi glæder os SINDSSYGT til at se jer alle på Roskilde, når vi ruller ud med det sprødeste, brugte festivalkluns og vintagefund. Stik forbi os i Central Park (ved Countdown scenen) og byt dit snavsede, våde festival outfit til et nyt for en flad 10’er – følg med i eventen. Du kan også læse om Veras tøjbyttekoncept lige her.

 

Vil du hellere bruge din fri-søndag på noget andet? Så det heldigt, at du på et splitsekund kan komme af med tøj du ikke længere bruger, få udbetalt point for værdisummen af tøjet, og med point shoppe nyt, brugt tøj i Veras. Læs mere om tøjbyttekonceptet lige her eller besøg os i vores butikker i København og Odense.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>