Tanker til tirsdagstræning: Færdig med forsømmelse

Jeg er, som jeg tidligere har fortalt om, også begyndt at træne… Yes, jeg ved det… Som en anden blogger-dille, at vi alle sammen skal have personlige trænere. Men fact er, at det er ret så optur, og jeg får SÅ meget mere ud af det end i Fitness World. (Bemærk jeg stadig gladeligt betaler mit medlemsskab, også selvom jeg kun har været der én enkelt gang i 2016.)

 

Nå, hvert fald, så tænker jeg altid 30 milliarder tanker når jeg træner. Dét er som om jeg bliver lukket ind i et univers, hvor jeg i én time kan slappe af og mine tanker kan få lov til at løber løbsk. Det næsten stressende, fordi jeg får altid én god iværksætter idé, endnu en ting til min to do liste af gøremål, som jeg skal huske, og ligningen for hvad jeg skal stille op på kærlighedsfronten har aldrig stået klarere for mig.

 

Derfor så kommer jeg til at dele lidt tanker ud fra mine tirsdagtræninger det næste stykke tid. Jeg sparer jer for at se mig lave én eller anden træningsøvelse og flashe misundelseværdigt maveskind, som jeg alligvel ved at 30 andre bloggerdamer gør 30 gange bedre!

 

So here we go: Det er kun en lille måneds tid siden, at jeg startede hos min (meget pæne) træner Jonas Roberts, og selvom jeg ikke altid føler, at jeg OGSÅ har tiden til at træne (hvilket er én af grundene til at jeg har forsømt at motionere min krop i fem måneder), og selvom jeg egentlig ikke føler at jeg har brug for det (kigger jeg mig i spejlet er jeg glad), så er det i dag for alvor gået op for mig, hvor mega glad jeg er for at træne!

 

I kender det vel godt, det at forsømme noget. Jo mere jeg forsømmer det, destro dårligere samvittighed får jeg, og jo mere jeg udskyder at gøre det, fordi min motivation til dels daler, og til dels fordi jeg ikke tør se det forsømte i øjenene, jo mere bliver jeg semi ramt af angst for at skulle se mig selv i øjne. Det mest latterlige er, at forsømme det KUN gør processen endnu værre! Det er en virkelig dårlig cyklus, og pudsigt nok så gør jeg det gang på gang på gang.

 

Det gælder ikke en gang kun motionen. Det er en selvdestruktiv ting jeg gør i flere hverdags-scenarier og sammenhænge. Fx. ikke at tjekke én bestemt mailboks, men i stedet bare flage den, at udskyde lægebesøg, ikke få ringet nok til min familie i Israel, og også nogle at gange, ikke at skrive nok blogindlæg, indtil det har fyldt så meget i SÅ lang tid, at det næsten gør ondt. Og trods det står på mine (mange!) to-do-lister, og loader mit baghovede op med dårlig samvittighed, så får jeg ALLIGEVEL ikke fikset det med det samme. Det så skørt altså, at jeg hellere vil have konstant ondt i maven over ting jeg ikke får gjort, end bare (fucking!) at gøre det! Kender I det?

 

De første mange gange jeg var til tirsdagstræning kunne jeg seriøst vride hovedet af Jonas. Jeg var SÅ demotiveret. For selvom jeg selv har valgt at nu skulle det være nu. Nu ville jeg i bedre form igen, så kiggede mig selv i spejlet, og så var jeg egentlig ret godt tilfreds med det jeg så. Aldrig har jeg været slankere. Tyndfed er måske en overdrivelse, men det hele sad som du skulle plus, minus. Så hvad var meningen med at træne?

 

Til min tirsdagstræning i dag (som jeg heldigvis ikke har det skidt over at forsømme længere) glæder jeg mig første gang – og havde virkelig optur på! (Ja, det havde jeg også glemt var muligt…). I ved, hvor jeg faktisk kan holde ud at lave øvelserne uden jeg føler jeg er ved at kradse sammen, og hvor jeg kan se resultater fordi jeg kan tage mere vægt. Ikke mindst, så er jeg begyndt at kunne mærke det indeni, se det på min holdning og aldrig følt bedre tilpas! Og det bedste af alt, så sover jeg som en DRØM! Min søvn vinder over min gamle bedsteven Viaplay. Ikke noget med at se afsnit i et væk, nej. Jeg går bare ind og lægger mig, og vågner op udhvilet og glad i låget!

 

I starten kunne jeg ikke engang tage mig sammen til at hoppe op på cyklen og cykle heeeeele vejen til Ny Ellebjerg St. Sygt doven type (yes, I know), især taget i betragtning af, at jeg jo egentlig var på vej op for at forbrænde endnu mere, så burde jeg jo bare se det som en opvarmning at cykle de små 3 km som der er fra mit hjem på Vesterbro. Nej, i stedet så brokkede jeg mig i et væk på cyklen – semi højlydt (den éne gang jeg cyklede), og bestilte i stedet en Uber og spenderede 125 kr. Alt for flovt, og nok af samme grund fik jeg for et par uger siden en mail med et: “Tillykke du er én af vores top kunder….” Great!

 

Jeg har erfaret (og nok også altid lidt vidst), at det med at motionere jo slet ikke handler om at tabe sig 3 kilo eller få en markeret numse. Jovist er der nogen som starter med et mål, men for mig handler det om meget større ting. Det handler om at have det godt med sig selv – helt nede i maven! Følelsen motionen giver mig dagene derpå er hjernedød! Jeg kan mærke at jeg har rørt mig, jeg er udmattet i kroppen, men på en overskudsagtig måde. Det handler om at have det lækkert over sig selv, fordi man er tilfreds – indeni og udenpå. Hallo, det er jo endda videnskabligt bevist at man udskiller endorfiner, så du blive virkelig et gladere menneske af at motionere!

 

Ikke noget med at have dårlig samvittighed over at jeg igen igen forsømmer og udskyder. Nej. Bare det gør mig glad. Og så er det jo bare ekstra win, at jeg også forbrænder, for så kan jeg smaske to kartoffelkager fra mine nye yndlingsbager i Nansensgade om dagen (med endnu bedre samvittighed end jeg plejer) hvis jeg har lyst til det. Jeg har fået et overskud tilbage i hverdagen, som jeg ikke troede var muligt ovenpå alt det stress og overload af arbejde jeg bøvlet med i månedvis.

 

Jeg tror jeg skal læse mit indlæg hver gang jeg overvejer at holde en længevarig pause fra motionen. For jeg bliver sgu mega irriteret over at tænke tilbage på, at følelsen af at motionere kunne forsømmes så grusomt. Det har jo altid kun gjort mig glad at træne. Men i stressede perioder kan jeg aldrig overskue at træne fordi jeg har fór travlt, men nu har jeg også stadig travlt, og jeg træner, og nu kan jeg overskue det dobbelte. Det giver faktisk ikke helt mening, og alligvel så giver det SÅ god mening!

 

// Rebecca Vera

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>