“Det er mega hyggeligt at finde den ene guldklump efter den anden!”

Det var svært at vælge ugens loppegæst blandt alle de smækre besøgende på markedet i søndags!

 

Som I måske har bemærket, så forvandles Buen og Storms Pakhus på søndage til en drøm for enhver modeuge-street-style fotograf med stilfulde over-the-top lækre besøgende og stadeholdere. Vi er altid fuldkommen blæst omkuld over hvor vild en stil folk rocker på en søndag, og derfor går vi hver uge på jagt efter markedets vildeste loppegæst. Ugens loppegæst fortæller os – og dig! – om sin stil samt tanker og holdninger til, hvordan vi sammen kan gøre verden til et smukkere og bedre sted <3

 

I søndags var i virkelig mange om buddet – men især én lækker dame stak ud. Pernille, der kørte den vilde color-blocking stil med brandmandsrød vinyljakke, lilla baret og bukser, zebra-top, tidens måske mest populære arm-candy: den gennemsigtige taske, samt hvide cowboy-boots. Og et festfyrværkeri af øjenskygge, der omkransede de brune øjne. Se dét er et søndags-outfit, der rykker – og lige i Veras’ ånd, selvom det kun var damens andet besøg på vores marked.

 

Pernille Kæstel Laursen kørte den vilde søndagsstil. Følg hende på Instagram: @pernillekamille

 

Vil du også være ugens loppegæst? Så snør dine hurtigste sneaks, work dit søndagsoutfit, og hop forbi vores Arm-Candy marked på søndag under Buen – hvor du i øvrigt kan hapse nye vilde tasker, smykker og accessories til at blinge dit outfit op.  Måske bliver du næste uges udvalgte!

 

Hvor og hvornår hørte du første gang om Veras?

“Jeg har hørt om Veras gennem venner, der har fortalt, at markederne var rigtig gode og hyggeligt. Jeg synes selv, det er mega hyggeligt at gå rundt og se folks gamle garderober –  og finde den ene guldklump efter den anden!”.

 

Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil?

“Jeg går næsten 100% i genbrug, dels fordi jeg går meget op i miljøet, men også bare fordi det er sjovt at gå på jagt efter genbrug. Man kan finde unikke sager, som ingen andre har og det giver en rig mulighed for at lege med sin personlige stil”.

 

Har du fundet genbrugsguld på markedet i dag?

“Jeg er slet ikke færdig med at kigge endnu, men jeg har i hvert fald fundet denne stribede vintage skjorte i Veras stand til en 50’er”.

 

Pernille med dagens første loppefangst – en vintageskjorte fra Veras Stand.

 

Hvad er det genbrugstøj kan, som nyt ikke kan?

“Det meste genbrugstøj har en historie bag. Hvorfor købte personen før mig det her stykke tøj, og hvordan gik de med det, kan man spørge sig selv. Det er ret interessant”.

 

Hvorfor er du vild med Veras Market?

“Jeg synes stemningen er virkelig hyggelig, og placeringen under Buen er rigtig sjov. Der er en masse forskellige mennesker, der sælger ud af deres personlige garderober, hvilket giver en masse variation. Jeg tror også det er mangfoldigheden, der lokker så mange til”.

 

Hvad er dine bedste tips til at hoppe ud I genbrugsjagten?

“Måske er det bare at springe ud i det og starte med at tage på loppe, da man ofte kan finde ting, som ikke er for dyre, da mange mennesker sælger ud af en masse gamle ting, de bare vil af med. Det er også mere overskueligt at købe noget, der er lidt uden for ens comfort zone, når det ikke har kostet en million. Selv plejer jeg at sy det om, som jeg ikke går så meget med og så eventuelt sælge det videre”.

 

 

 

Hvad er den største fordom, som du synes, folk har om genbrugstøj?

“Der er mange, der har lidt svært ved, at andre mennesker har gået med tøjet tidligere, og tænker ofte, at det er beskidt eller ødelagt tøj. Det er lidt som om, at mange tror, at tøjet er ødelagt siden de tidligere ejere ikke længere vil gå med det. Men det er jo bare interessen for tøjet, for ét menneske, der er ikke er der længere. Og når man tager på Veras Market går det hurtigt op for en, at genbrug sagtens kan være tøj, der stadig har mærker i. Størstedelen af tøjet er jo i rigtig god stand!”.

 

Når du ikke er på loppe, hvor finder du dine genbrugsfund?

“Jeg shopper meget i området omrking Pisserenden – Wasteland, Episode og Veras butik og derudover går jeg også på nettet, hvor jeg især shopper på online vintagebutikker og Asos Marketplace”.

 

Tre ord, som gør dig mindst ligeså optur som Veras?

“Farverig, modig og unik”.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>