Naja og Casper spyttede vintage Prada tasker ud, som var det tøj til en 20’er

“Genbrug giver garanti for at gå i noget, ingen andre har” lyder det fra Naja, 17 år, som ikke går i andet end genbrug.

 

Søndagens marked var igen fyldt med en masse fede stande og mere efterårsinspirerede items med standholdere bag, som bød på hver deres egen unikke stil.

 

Måske I allerede har læst med, da vi i går udnævnte årets første Ugens Loppegæst Freja? Ellers så ved I hvert fald nu, at vi i Veras gerne embrance jeres flotte stil, jeres gode tips til loppeshoppe og salg – og ikk mindst jeres tanker og holdninger til hvordan vi sammen kan gøre verden til et smukkere og bedre sted <3

 

På søndage hopper vi nemlig på loppejagt under Buen i København og i Storms Pakhus – på jagt efter Ugens Loppesælger og Ugens Loppegæst.

 

I søndags spottede Veras Damer en standholder-makkerpar, som gjorde sig lidt ekstra bemærket.

 

Med sommerens mest hypede vintage Prada tasker med et udvalg af lilla og blå pastelfarver, farverige vintage strikke og hurtige solbriller, så var det ikke til at overse Ugens Loppesælgere Naja, 16, og Kasper, 17 til søndagens marked.

 

Deres stil, stand og kæmpe kæmpe smil tiltrak en flok af gæster hen til standen, så vi nærmest må møve os frem for at se hvad hylan det gik ud på. Men yes, mød årets første Ugens Loppesælgere #1 Naja der skal op i 2. g på Virum Gymnasium og Kasper går på produktionsskole lige her <3

Vil du også være ugens Loppesælger? Haps din stand lige her.

 

De kommer begge fra Birkerød – og går nærmest kun i genbrug. Vi allerede vilde med dem!

Hvor mange år har I købt genbrugstøj?

Naja: “Omkring fra 4 år siden startede jeg.”

Hvor mange gange har I besøgt Veras Market?

Kasper: “Det er første gang!”

Naja: “En anden gang, hvor jeg også selv har haft en stand.”

Hvor og hvornår hørte du første gang om Veras? 

Kasper: “Da Naja havde en bod sidste gang og så har jeg set det på Facebook.”

 

Har du et loppefund på i dag?

Naja: “Ja! Min skjorte under strikken er – gul og hvid stribet!”

 

Hvad er det genbrugstøj kan, som nyt ikke kan? 

Kasper: “Det’ billigt!”

Naja: Så synes jeg også man har en større chance, for at finde noget der er mere unikt, end noget man kan købe I H&M. Man har mere garanti for at have noget som ingen andre har.

 

Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil? 

Naja: “Jeg har nærmest kun altid genbrugstøj på!”

 

Hvor ofte sælger du ud af din garderobe? 

Kasper: “Jeg sælger ud hele tiden. Jeg har tøjet oppe på forskellige hjemmesider.”

Naja: “Jeg sælger ikke rigtig nok ud i forhold til, hvor meget jeg køber haha. Jeg prøver at gøre det så meget som muligt.”

 

Har du et ritual eller en tradition, når du sælger på loppemarked? 

Kasper: “Nah, ikke rigtig, men aldrig alene.”

Naja: “Ja, det er bare hyggeligere når man er to.”

 

 

Hvorfor er du vild med Veras Market? 

Naja: “Det har bare et mega fedt image og så har det lidt en stemning, hvor man godt kender de typer der er her, så det er ret nemt at målrette de ting, man skal tage med. Og så er der bare fed stemning – det’ hyggeligt!”

 

Hvad I selv fundet noget på marked i dag, I har det for vildt over? 

Naja: “Faktisk ikke. Vi har haft vildt travlt haha. Vi har ikke en gang været rundt at kigge endnu.”

 

Hvad er dine bedste tips til at hoppe ud i genbrugsjagten

Naja: “Man skal kigge efter en stand med mange farver, der finder man altid noget, føler jeg. Og så bare være lidt irriterende og skambyde, det kan godt betale sig haha.”

Der var stor rift om Naja og Kaspers varer, som de nøje havde udvalgt ifht. “Veras Market typen”. Hun er åbenbart farverig, modig og har tjek på hvad der rør sig, men finder nye tendenser i brugte varer <3

 

Hvad er den største fordom, som du synes, folk har om genbrugstøj? 

Naja: “Det der med at det er beskidt. Altså, at folk er sådan: “Ej det er der andre der har haft på”. Det er meget sjældent det sker, men der er også folk der er sådan, har du ikke penge til at købe nyt tøj?!”

 

Når du ikke er på loppe, hvor finder du dine genbrugsfund? 

Kasper: “Internettet. Der er mange forskellige steder man kan finde ting.”

Naja: “… Eller genbrugsbutikker. Vi går vildt meget i genbrug!”

 

Tre ord, som gør dig mindst ligeså optur som Veras? 

Naja: “Haha den er svær… Udadvendt, imødekommende og frisk, tror jeg!”

Kasper: “Farverig og glad.”

Følg @najastillingfiege og @casperzoenersen tak for jeres tid <3

Ugens standholder(e) spottes ugentligt blandt de 70 standholdere under Buen. Gør lidt ekstra for at skille dig ud til Veras Market. Fyr op for en svedig stand, lækkert udvalg og din bedste søndagsstil – og bliv ugens næste udvalgte!

Husk at Veras Market ruller ud alle søndage i august og september – og der er stadig stande at hapse lige her.

Vi glæder os til mer’ genbrugsfest med jer og hurra for alle jer, som gør det muligt for os at have så mange gode søndage i Veras Market tegn! <3

Kærligst,

Rebecca Vera & Veras damer

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>