Upcycle, recycle, hvilken cycle? Få styr på bæredygtigheds-begreberne

I Veras har for nylig lanceret vores første upcycling kollektion, The V-Cycle Collection, og det er vi mega stolte af! Men hvad betyder det der “upcycling”? Og hvorfor er det bedre end “downcycling”? Og nu vi er ved det: er “recycling” så det samme som “genbrug” – eller er det i virkeligheden noget helt andet?

 

Der findes mange begreber – på både dansk og engelsk (hvilket jo ikke gør det nemmere, vel?!) – som beskriver dit tøj, forarbejdningen af materialet eller din måde at bruge det på. Det er jo kun godt, at flere forsøger at sætte ord på vores forbrug og produktion, men som almindelig forbruger kan det være lidt af en jungle at hitte rundt i. Man skal virkelig have øjnene og hovedet med sig, når man handler – og ofte også sin telefon til lige at google materialebeskrivelser mm. Er økologisk bomuld fx bedre end recycled bomuld? Who would know??

 

I sidste uge stod jeg fx i et prøverum og iførte mig en potentiel ny striktrøje (undskyld.  Jeg ved det godt. Men jeg har ikke fundet den perfekte genbrugssag endnu, og jeg fryyyser!). Af vane kiggede jeg på vaskemærket for at se, hvad den var lavet af. “100% recycled material”. “Smukt, tænkte jeg” og dulmede min dårlige samvittighed. Men så kiggede jeg igen. Ej… Det kan ikke.. Men… Der et løgn! Fandme om det så ikke kun var vaskemærket (VASKEMÆRKET!), der var lavet af genanvendt materiale. Vi snakker et 2×2 cm lille stofmærke! Mamma mia. Jeg kylede trøjen tilbage, hvor den kom fra og drejede om på hælen.

 

Summa summarum: Det er SVÆRT at blive en bedre forbruger, og det kræver, at du har det kritiske øje med i det varme prøverum. Og selv om genbrug er vejen frem, kan også genbrugsmarkedet byde på begreber og ord, der får selv den sejeste genbrugsdame ud på glat is.

 

I Veras ser vi det som vores fornemmeste opgave at uddanne alle jer #verasdamer til at forbruge bedre! Derfor har jeg forsøgt at oversætte en række kringlede forbrugs-begreber til menneskesprog, så du kan blive bedre til at sætte ord på – og dermed forholde dig kritisk til – dit og andres tøjforbrug. Løbende bruger jeg Veras som eksempel, så du kan forstå, hvordan Veras gør dit forbrug bedre og hjælper dig til at mindske tøjspild.

 

Jeg indrømmer gerne: Det er en svær og utaknemmelig opgave, jeg har sat mig for. Når det handler om bæredygtighed, kan du hurtigt få ørerne i maskinen. Men jeg prøver! Jeg har læst på lektien, jeg opgiver mine kilder, og så er jeg kæmpe åben over for kommentarer, rettelser eller kritik. Vigtigst er det, at vi tager hul på bylden og forsøger at forstå, hvad det er, der står i nakken på os <3

 

Kærligst

Karoline

 

Psssst. Har du et forbrugs-begreb, du ikke forstår, så send det til os – enten i kommentarfeltet eller direkte til mig på karoline@verasvintage.dk – og så forsøger jeg at opklare betydningen og meningen med galskaben. Tænk hvis vi kunne ende med et helt Veras Vokabularium! Det ville sgu være sejt!

 

 

Kender du typen? Store ord og armbevægelser – og du fatter ikke en disse. Bryd tavsheden og spørg for filan! Så kan vi sammen blive klogere på det der “bæredygtighed”.

 

De tre (fire? fem?) R’er

Mange taler om de tre R’er inden for bæredygtighed. Med dem menes der: Reduce, ReuseRecycle. Begreberne skal forstås som et hierarki inden for forbrug og affaldshåndtering – altså er reduce den bedste løsning, reuse den næstbedste og recycle den sidste løsning. Sammen skal hierarkiet skabe et cirkulært system med mindre spild.

 

De tre R’er kan også anvendes, når vi taler om tøjforbrug og -spild – som vi i høj grad sætter på dagsordenen i Veras gennem vores #veravolution.

 

Reduce [at reducere]Det bedste, du kan gøre, er naturligvis at reducere dit forbrug. På den måde minimerer du også potentielt spild. Køb mindre – og hvis det endelig er, så køb brugt og bedre.

 

Reuse [at genbruge]Aha! Se nu er jeg på hjemmebane. I Veras gør vi det nemmere at bytte, sælge og købe genbrugstøj. Det kan være svært, at få folk til at købe mindre – det er som om, det ligger i vores natur at købe (nyt) – men ved at købe brugt, gør du dit for at skabe et bedre forbrug.

 

Recycle [at genanvende]Flere vil nok mene, at “recycle” også kan oversættes til “genbrug”. Men i virkeligheden handler recycling om, at gammelt materiale (der ellers var blevet til affald) gennemgår en process, hvorved det bliver til nyt materiale. Tag fx det fordømte vaskemærke: Det var lavet af gammelt materiale. Problemet kan være, at processen med at omdanne et materiale til et andet kan være utrolig ressourcekrævende, og dermed ligeså “skadelig” som at producere nyt fra bunden, men den diskussion vil jeg ikke bevæge mig ind i her…

 

Og så er der et par jokere, som nogle tæller med som en del af R’erne:

 

Rethink [at genoverveje]: Mange mener, at vi bør genoverveje hele måden, vores forbrug og forretningsmodeller er skruet sammen på. AMEN to that! I Veras har vi vendt det hele på hovedet og skabt en cirkulær forretningsmodel, hvor al tøj har værdi og intet går til spilde. Bliv klogere på vores cirkulære tøjbyttekoncept og vores #veravolution.

 

Repurpose [at give ny funktion]: Ideen er her, at du tager et eksisterende produkt og giver det en ny funktion for at undgå, at det går til spilde. Heeey, hvor har du hørt om det før? I Veras Workshop selvfølgelig! Her upcycler og re-designer vi tøj, som ellers har mistet dets funktion, og skaber nye seje varer, som alle vil gå med. Og så er vores V-Cycle Collection et eksempel på at give kasserede dyner og vaskeposer nyt liv.

Reuse! Køb brugte varer på webben og begræns tøjspild

 

Hvad er op og ned på cyklusserne?

Og nu vi er ved de cycles… Ordet “cycle” (på dansk: “cyklus”) bliver brugt i flæng om forbrug og materialeanvendelse. Alt skal indgå i en cyklus, i et lukket system, så vi undgår spild. Ja, selv i Veras har vi introduceret vores egen tøjcyklus. Men hvad er egentlig op og ned på de de forskellige -cycle begreber?

 

Upcycling [“opbrug”]: Oversættelsen er lidt søgt, men kort fortalt betyder upcycling, at du ud fra affaldsmateriale skaber et produkt med større (oplevet) værdi. Det minder altså om “repurpose”, som vi havde før. I Veras har vi netop lanceret en ny upcycling strategi, som skal tage hånd om det tøj, som vi i dag ikke kan sælge pga. slid, fejl og mangler. Som noget syer vi dette (og dine gamle lagner, duge og håndklæder) om til nye seje varer. Tjek Veras Upcycling ud!

 

Downcycling [“nedbrug”]: Her skabes et nyt produkt af ringere kvalitet end det oprindelige produkt. Meget recycling er desværre downcycling – dvs. værdi går tabt i genanvendelsesprocessen.

 

Shop Veras upcyclede totebags

 

 

Til sidst: Et par klassikere

Jeg runder af med et par klassiske begreber fra bæredygtighedsdebatten, som kan få selv de kedeligste middagsselskaber op at koge!

 

Bæredygtighed: Helt grundlæggende betyder ordet “bæredygtighed” en sikring af holdbare positive resultater uden ødelæggelse af det eksisterende grundlag (fx miljøet). Når vi snakker om en bæredygtig udvikling, handler det derfor om at imødekomme nutidens behov uden at gå på kompromis med kommende generationers behov. Det lyder måske lidt kringlet, men det handler vel basically om, at vi skal tænke os om, når vi producerer, køber, forbruger og smider ud, så vi ikke gør permanent skade på vores planet eller hinanden <3

 

Bæredygtig mode: Hmm den er svær. For hvis bæredygtighed handler om at tænke langt ud i fremtiden, så er mode jo det modsatte – altså en række af hurtigt skiftende tendenser. Kan mode være bæredygtig? Jeg ved det ikke. Men bæredygtighed er blevet moderne, og det er faktisk ret sejt. Problemet er bare, at mange slynger om sig med begrebet “bæredygtighed”, selv om varer og produktionsmetoder, der på ingen måde er bæredygtige.

 

Greenwashing: Se her har vi føromtalte problem: Når brands og virksomheder vasker sig i det grønne budskab og lader som om, de har fokus på bæredygtighed uden egentlig at have det. Det kan være svært at skelne mellem marketingstunts og reelle initiativer.

 

Pyha, sikke en liste! Der er ikke noget at sige til, at det er svært at gennemskue gennemskue som forbruger. I virkeligheden tror jeg ikke, noget er 100% bæredygtigt. Bæredygtighed er en process – en lang og svær en af slagsen. Vi kan altid blive bedre, vi bliver hele tiden klogere. Som forbruger må vi hylde dem, der forsøger at gøre en forskel, i stedet for at hænge dem ud for deres mangler – ellers tør ingen at blive mere bæredygtige. Vi skal undgå at lade os narre af buzz words og lokkende kampagner, og så skal vi huske vores kritiske apparat, når vi handler (og kigger på vaskemærker!!).

 

Kilder: Ellen MacArthur (2017), DAKOFA (nd.), Miljø- og Fødevareministeriet (2017), EPA (nd.), Den Danske Ordbog, FN (Brundtland Rapporten) (1987), Cradle People (nd.)

 

Læs også…

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>