Veras Copenhagen søger praktikant

Nu har jeg spammet med at jeg åbner butik og online portal – og hold nu op hvor varmer det mit hjerte, når gamle folkeskolevenner, tidligere kollegaer fra nær og fjern og, I ved, random facebookvenner lykønsker én! Det er alt alt for overvældende – tusind tak! Nu er alle bekymringer væk, og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at komme i gang!

 

Det er jo en kæmpe iværksætterdrøm, som jeg er ved at starte op, og indtil videre har jeg én ansat, og jeg har SÅ meget brug for ekstra hjælp – ikke mindst folk som har lyst til at hjælpe mig med at udvikle biksen og konceptet.

 

Jeg føler mine venner er ved at ret trætte af, at høre mig snakke (konstant) om genbrugskluns, underlige tekniske web-termer og hvorvidt det nu er dumt at male min butik lyserød, fordi det kan afskrække mandlige kunder. Det er det ikke, vel?

 

Hvert fald, så har jeg en mange lange og ikke mindst sjove arbejdstimer i vente, og det ville være SÅ dejligt med én sej innovativttænkende type, som brænder ligeså meget for hele genbrugsverden – og ikke mindst har sans for ‘god stil’ – til at hjælpe mig med at få mit koncept ud at leve.

 

Derfor søger jeg en praktikant.

 

Der er ikke de store krav andet end at hele start-up tingen tænder dig; et par dage om ugen efter studietid ville også underværker – jeg tager pt. imod alt hjælp med kyshånd, men det vil selvfølgelig også være et forløb hvor jeg lærer fra mig, om alt hvad jeg ved, om alt og ingenting.

 

Så har du lyst eller kender du én som kunne tænke sig at få indsigt i hvad det vil sige at starte en virksomhed op, og ser en fremtid indenfor at arbejde med genbrugstøj, så søg meget gerne! Jeg vil elske at høre fra dig!

 

Ansøgninger sendes til Karoline på karoline@verascopenhagen.dk senest d. 1 februar.

 

TAK <3 Og rigtig god dag derude!

// Rebecca Vera

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>