Veras upcycler derudaf til Danish Design Festival

18341679_1878123999066820_6084446155547636232_n_dsc3044

 

Vi holder upcycling workshop og pimper festivalgear på livet løs, når vi i næste weekend har en stand på Danish Design Festival.

 

Hvis du kigger forbi Designmuseum Danmark i weekenden d. 20/5-21/5, kan sommerens cool trends blive dine – helt uden dyre nyindkøb og dårlig klimasamvittighed. Vi giver dig nemlig mulighed for at bytte dig til et nyt sejt genbrugslook, og hjælper dig med at pimpe dit eksisterende tøj til festivalgear, der gør dig helt klar til sommerens arrangementer på bedste DIY-vis. Det er gratis, og det bliver møghyggeligt!

 

Som medlem af Veras kan du frit bytte løs i vores stand, der holder åbent lørdag d. 20/5 kl. 10-17 og søndag d. 21/5 kl. 10-17. Der er gratis entré, og du får også mulighed for at deltage i vores upcycling workshop, som løber af stablen lørdag i tidsrummet 12-14.

 

Vi vil gøre hvad vi kan for at give dig en inspirerende og anderledes oplevelse med genbrug i fokus, mens vi gør dig klogere på de mange muligheder ved upcycling (at upcycle er at tage noget knap så nice og gør det til noget fedt – og det skal vi sammen!)

 

Veras guider dig igennem tre cool DIY’s, som vil få hovederne til at vende sig efter dig på festivalpladsen. Vi stiller op med materialer (genbrugstøj fra gemmerne) og kyndig vejledning, så du kan komme hjem med helt unikke pieces.

 

De tre DIY’s du bliver guidet igennem er

 

Pimp med pels

Pels på alt er en stor trend, og Veras får en del gammelt tøj med pels ind. Det tryller vi om til seje accessories som Rebeccas yndlingssandaler. Især sko får denne sæson et cool løft med pels – medbring et par af dine egne, som du ønsker at pelse lidt op.

Patch it up

Denim og festival er et klart hit, og du kan pifte det endnu mere op med patches. En gammel glimmervest fra 80’erne eller en forvasket skjorte med broderi er det perfekte grundlag til et par moderne patchshorts.

Festivalsfrynser og flæser

Heldigt at flæser og ruffles er så seje og trendy, for du kan nemt lave dem selv! Vi tryller din gamle kjole eller kedelige basic tanktop til det perfekte festivals go-to, der vil få dig til at føle dig perfekt boheme agtigt på festivalspladsen.

Huskeliste til workshoppen

Medbring venligst:


– En saks
– Et par gamle jeans/denim-shorts
– En gammel tanktop/kjole
– Et par gamle badetøfler

 

Hvis du har lyst til at medbringe andre lækre sager fra krea-kassen, skal du være hjertens velkommen!

 

Vi glæder os til at se jer til kreativ & klimavenlig upcyclingworkshop og designfestival!

 

De kærligste hilsner,

Veras

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>